torsdag den 12. juli 2012

Fredags(afskeds) hygge..




En stille hyggestund efter en lang men skøn dag.
Imorgen tager Mynthe med sin far på ferie (!!!!) og er væk i 10 dage (!!!!) ...

Det er meget mod min vilje! Eller.. Nej, det lyder også forkert for selvfølgelig skal hun også have lov til at tage på ferie med sin far, og jeg er slet ikke i tvivl om at han nok skal passe godt på hende og at hun får en skøn tur. MEN.. TI DAGE!!! Det er kræftederperkeme (undskyld sproget) enorm lang tid at være væk fra sin mor når man kun er 2 år!
Det bliver, forhåbentlig, hårdest for mig. Hun er trods alt et nyt sted med mennesker hun elsker og som elsker hende, hvor der sker noget hele tiden - så mon ikke hun "overlever"? - det er straks værre med mig! Jeg har sørget for en masse projekter til mig selv så jeg er underholdt imens hun er væk, og så kan jeg ellers bare tælle ned til min lille prinsesse kommer hjem igen.

Vi har aldrig været væk fra hinanden mere end 4 dage, og det føltes som evigheder! Tænk hvis hun slet ikke kan huske mig? Åh altså, og strækssenarierne kører rundt i hovedet på mig.. Har det rigtig dårligt med det, faktisk så dårligt at tårerne presser på, og indimellem strømmer frem når jeg tænker på det.. Jeg savner hende allerede helt ekstremt, og hun sidder endda lige ved siden af mig. Faktisk har jeg savnet hende hele denne her uge.

En skide meget stor ulempe ved delebørn! Er så småt begyndt at nyde mine børnefri weekender, MEN altså, jeg har ikke bedt om at det skulle være længere tid end det, NÅ!

Puuh ha, nå men man kunne jo håbe på en frygtelig masse opdateringer og måske en lille opkald fra Farmandens side, hvis jeg nu tikker og ber' - Selvom vi (stadig) ikke taler så godt sammen, så håber jeg viiiiirkelig virkelig meget på at der kommer lidt kontakt, både for Mynthes men især også for min skyld.

Idag gør det ikke noget at vi kommer sent i seng..
Faktisk håber jeg at aftenen går ekstra langsomt så vi kan nyde mange timer sammen endnu.

Image and video hosting by TinyPic

9 kommentarer:

  1. Hejsa..

    Jeg er selv mor til Natascha på 8, og har været alene med hende siden hun var 15 mdr... Så det der tummerum med delebørn kender jeg desværre kun ALT for godt!
    Tag det helt roligt, og trøst dig med, at hun har det godt, der hvor hun er.
    Det der med at nyde "fri weekenderne", det kommer stille og roligt med tiden... Det første halve år, kunne jeg slet ikke finde ro, men nu.. der nyder jeg det faktisk (så er der dømt 100% afslapning/mor-tid)..

    Altid husk på... Din datter glemmer dig ALDRIG!

    Vh Pia

    SvarSlet
  2. Selvom det sikkert bliver hårdt, så bliver det rigtig fedt for hende at få den tid med sin far - ville jeg ønske jeg havde haft! Og synes faktisk ikke 2 år er for lille til det, da jeg mener fædre bør være en lige så stor del af et barns liv hele vejen igennem. De giver nogle andre input til opdragelsen. Men jo forstår godt det alligevel bliver hårdt...

    SvarSlet
  3. Jeg sidder jo på den anden side og er kæreste med faren til Magnus som vi har hver anden weekend. Og fra vores syn har vi ham jo absolut ikke nok. Så når der er ferie prøver på at få ham så længe som overhovedet muligt. Magnus elsker det. Men da jeg selv har Trine på samme alder som Mynthe så kan jeg også godt forstå dit mor hjerte. Men Mynthe får lov til at nyde sin far i 10 dage. Hun vil elske det. Men så glæder jeg mig da bare til at følge med på bloggen de næste 10 dage hvor der må vælte ud med kreative projekter. Tihi.

    SvarSlet
  4. Jeg ville også svært ved at undvære mine drenge i hele ti dage, men tanken om at hun helt sikkert er i gode hænder hos farmand, må være god.

    Lige et spørgsmål vedr. Dit ønske om en masse opdateringer og opringninger - gør du det selv, når du har Mynthe i hverdagen. Der må hendes far jo savne hende vildt. Hvis du gør det, kan du vel gås forvente samme retur.

    SvarSlet
  5. Jeg er sikker på at din datter får en dejlig ferie med sin Far. Men jeg er også sikker på at hun kommer til at savne dig. Og hun glemmer aldrig sin mor. Det kan DU vøre sikker på.

    SvarSlet
  6. Selvfølgelig glemmer hun mig ikke, men I kan godt forstå min tankegang ikke? :)

    Og jo, jeg kan sagtens se det fra Farmandens side - Men, hertil skal det så lige siges at han ikke har været ret meget "far" for Mynthe efter vi gik fra hinanden, han skulle nærmest overtales til at have hende hver anden weekend i starten.
    Nu her, de sidste par måneder er det faktisk gået en del bedre og Mynthe virker også meget gladere for sin far end hun har gjort tidligere - så dét er dejligt! For selvom hun har verdens bedste bonus far der jo nærmest agerer far, så er der jo aldrig nogen der kan tage hendes Fars plads og selvfølgelig skal de to have det skønt sammen, det vil jeg aldrig stå i vejen for. Så må jeg bare "bide tænderne" sammen og lade som ingenting overfor hende.
    Sådan er livet med skilsmissebørn jo desværre, men én ting vi er enige om, er at Mynthe fortjener det bedste og at alt (næsten da) er på hendes primisser.

    SvarSlet
    Svar
    1. I mine øjne er en forælder noget man skal gøre sig fortjent til at være, så det er godt, at farmand er kommet igang.

      Slet
  7. Jeg er med dig på sidelinjen 100%!
    Får mine 2 hjem i dag efter 14 dages adskillelse. Jeg glæder mig usigeligt meget. Heldigvis er de nu så store at jeg jævnligt får sms´er fra Anna + opkald. Victor har ivrigt besøgt mine forældre så jeg har snugkigget om til dem et par gange for at se om der var skrammer på knæener og tælle alle fingre og tæer.
    Men det er hårdt og man vænner sig aldrig til det!
    kh Libbie

    SvarSlet

Jeg elsker alle jeres søde kommentarer, og forsøger så vidt muligt at svare på hver enkelt men det tager måske lidt tid. Om ikke andet, læser jeg dem alle og sætter virkelig pris på at I har lyst til at kommentere - TAK :D