søndag den 30. marts 2014

Ønsker til børneværelset

1. Ferm Living blyants holder // 2. Anna Who alfabet poster // 3. Loftslampe fra Ellos.dk // 4. Hay pude // 5. bObles ugle i træ // 6. Spejl fra House Doctor // 7. Mini kommode fra Ikea // 8. Opbevaringspose fra Ferm Living // 9. Hay Don't Leave Me natbord // 10. Børne dyre puder fra ByNord // 11. Hus fra Ferm Living // 12. Ikea Malm kommode // 13. Lampe fra Lapin and Me // 14. Happy Lights lyskæde // 15. Hay dots børnesengetæppe 

Tankerne omkring Mynthes værelse er så småt ved at være på plads, eller.. overhoved ikke! Men sådan det overordnede i ved.. Hun har selv ønsket farverne grå, sort og rosa. Vi starter helt forfra og har solgt og foræret alle hendes møbler mm. væk - efter hendes eget ønske, hun ville rigtig gerne starte på ny og få sig et rigtigt stor-pige-skole værelse med skrivebord. Hun skal først i skole næste år, men det eneste hun laver er faktisk at lege skole og skrive ord og lave regnestykker. Behøver jeg sige hun glæder sig til at komme i skole? Nå men i og med at vi flytter var muligheden der for at starte forfra, så det har hun fået lov til. Nogle ting bestemmer hun selv og andre ting er jeg med indover, hun er trods alt kun 4½!

Billedet viser nogle af de ting jeg ville elske at pynte hendes værelse med, men men men, mange af dem er alt for dyre til vores budget lige nu, så de vil blive ønsker, og andre vil jeg forsøge at finde noget tilsvarende bare meget billigere eller lave selv.
Men selvom pengepungen ikke bugner og de indkøb der skal gøres formegentlig ikke ender med denne liste, så er det jo tilladt at drømme, og dét er jeg god til - og Mynthe ligeså!


Image and video hosting by TinyPic

lørdag den 29. marts 2014

Flytte status..

Så er det lige ved at være oppe over, hold nu op hvor er jeg også pisse meget skide træt af at leve i et flyttekaos uden lige! Over 14 dage med oprydning og nedpakning... Med min kræft og tempo tager tingene længere tid, det har jeg heldigvis lært så jeg gik igang i god tid - men nu også mest fordi vi var blevet lovet nøglerne til det nye hus noget tid før, det er lidt noget øv for vi ville gerne have haft nået og lægge nyt gulv og bygge en væg inden vi flyttede ind, sådan bliver det ikke nu, men pyt, vi når nok det hele - det siger min kære håndværker mand i hvert fald. En del af jer har spurgt om vi har købt eller lejet, grundet min situation må vi ikke købe noget så længe jeg er i "kommunens klør", så vi har fremlejet med forkøbsret - jeg skulle nemlig meget gerne være afklaret med kommunen indenfor ét år, jubiii.. mere om det senere, fremtiden er lys! 

Vi lever i en papkasse og maden skal kunne laves i en ovn eller hentes - og helst spises uden for meget service! Alt er pakket ned og idag blev manden min færdig med at male, alle møbler undtagen vores seng er solgt, så det bliver en forholdsvis nem flytning - eller altså, de 52 (!!!!) flyttekasser snakker vi så ikke mere om..
Imorgen skal lejligheden gøres rent og hen af eftermiddagen skulle vi gerne få nøglerne til huset. Mandag er den helt store flyttedag, og vi skal aflevere lejligheden. Vi får pænt travlt, Mynthe kommer hjem tirsdag fra en tur hos farmor og farfar med sin far, så der skulle gerne stå en værelse bare lidt klart til hende. Jeg har købt seng og skab til hende, så har hun da lidt til en start.. Skabet skal pyntes med maling og tapet, og sengen skal der bygges videre på, men det må blive på et senere tidspunkt.

Vi er SÅ klar og vi glæder os SÅ meget! Det bliver skide godt og fantastisk - render rundt med et stort smil det meste af tiden til trods for enorme smerter, kender I det der med at man bare føler sig hjemme allerede ved første øjekast? Sådan er det!


Image and video hosting by TinyPic

fredag den 28. marts 2014

Sofa inspiration vol.2

ILVA, Nordica 15.500,-

Sofakompagniet, Vera 4.899,-




Bolia, Seville 15.499,- 

Sinnerup, Chicago 3.999,-

Sofakompagniet, Charlie 5.299,- 


Så fandt vi frem til nogle favoritter herhjemme, nogle dyrere end andre - og dermed næsten udelukket. Deværre. I toppen ligger Seville og Charlie, nu må vi se hvad vi for argumenteret os frem til og hvad pengepungen hælder mest til. Fantastiske er de i hvert fald.


Image and video hosting by TinyPic

Fredagsforelskelse // Tom Dixon lampe


Endnu en lampe tænker du nok, men ja, den her fortjener simpelthen min forelskelse! Hold nu op..
Jeg så den første gang i baren inde på Bremen teateret da vi i Januar var inde og se Frank Hvam, jeg sagde til min søde kærestemand at dén lampe der, den tog pusten fra mig (ja sådan får jeg det altså med nogle ting, pusten.. forelskelse) Jeg spurgte så i baren og blev guidet videre til en mand der kunne give mig svaret på designeren bag. Da han sagde det kunne jeg egentlig godt selv se at det var en Dixon, men med navnet døde håbet om en ny spisebordslampe også. Uanset hvor meget jeg nu engang er forelsket i den, så synes jeg at det er helt grotesk at skulle give så mange penge for en lampe.. Come on, det er nærmest en sommerferie jo?
Jeg indrømmer gerne at jeg elsker design og dyre ting, meeeeeen jeg er samtidig utrolig nærrig og sparsom, og jeg kaster i hvert fald ikke 12000kr efter en lampe.
- Så det må blive ved forelskelsen... Men den er satan edeme smuk, og se lige det lys den gider... Åhhhh... suk!

Image and video hosting by TinyPic

torsdag den 27. marts 2014

Se dét er Faktisk Praktisk!







Vi har fået lov til at teste noget smart - eller det synes vi i hvert fald! En "fill 'n squeeze" drikke dims om man vel, ideel til babymad o.lign. men eftersom Mynthe ikke længere er en baby, gjorde vi forsøget med friske smoothies og drikkeyoghurt. 

Det er super nemt og praktisk, smoothien blendede vi som sædvanligt og så ned i bøtten og videre i den lille drikke "dunk". Dejlig simpel fremgangmåde og laver du en ordentlig stak kan de sagtens holde sig i både fryser og køleskab. 
I min verden er de til børn i alle aldre, Mynthe var henrykt over smoothien og den ville være smart at have med på tur. Om fredagen må man have en lille lækker ting med i madpakken, imorgen får Mynthe sådan en her med, dog ikke med smoothie men med en drikkeyoghurt. Simepelt og lækkert. 
Klart noget jeg gerne ville anbefale og selv prøve igen.

I kan se meget mere om produktet her, hos Faktisk Praktisk - derfor overskrevet, og ja, jeg havde helt selv fundet på den.. Tihii.. Desuden har de en masse andre praktiske ting til hjemmet og til farten.

Produktet er sponsoreret, 
ord og holdninger er mine egne

Image and video hosting by TinyPic

Sofa inspiration // vol.1




Åh altså, det der med at finde ud af hvad man vil have - dét er svært! Google er min ven.. Jeg sluger inspiration til mig lige for tiden, især med sofaer.. det er noget af en udfordring, vi vil have noget enkelt og pænt, men samtidig skal man kunne hygge i den med fredagssnolder uden at tænke over konsekvenserne. Den skal være voksen-pæn og børnevenlig og så behøver det ikke være en sofa alle andre har - og ja, så skal den gerne kunne husere en masse gæster - og så skal den selvfølgelig ikke koste en halv million! Det bliver noget af en udfordring.. Tør man vove sig ud i noget nyt og spændende eller skal det være det "kendte" og sikre valg?


Image and video hosting by TinyPic

onsdag den 26. marts 2014

Familieforøgelse - Vi forsøger igen...

I fredags var vi ude og hilse på denne lille skønhed, vores kommende kattekilling. Jep, vi udvider familien - og selvom Mynthe nok helst så at det var med en baby, så bliver det altså med en kat i denne omgang. 

I huske måske hele den uheldige situation med rotterne? (ellers kan den læses her) Det går stadig Mynthe lidt på og hun savner dem næsten dagligt - dét gør jeg også, men mit helbred er blevet SÅ godt. Jeg behøver ikke længere astma medicinen og kan trække vejret uden besvær, så ja, det var det værd selvom det absolut ikke var sjovt. 
En "dum" fejl, men hvor skulle vi have vidst det fra - jeg havde jo haft rotter før. Nå, men pyt! Nu er jeg blevet testet for alt, det hele er selvfølgelig undersøgt grundigt inden vi byder denne lille smuksak ind i vores familie, og ham kan jeg sagtens tåle. 

Vi har længe gerne ville have en kat, men vi synes det er synd at have i en lejlighed, og nu med vores rækkehus bød muligheden sig. Vi er begge vokset op med katte, jeg havde min elskede Madonna i 17 år. Hun var der inden jeg blev født, og da jeg kom til verden veg hun ikke fra min side - barnevognen, sengen, puslebordet mm. når jeg græd hentede hun legetøj, og senere da jeg blev ældre var hun også altid ved min side, hun hentede mig sågar ved busstoppestedet når jeg kom hjem fra skole. Hun døde bare 16 dage inden jeg skulle afsted på efterskole i et år og jeg tror det var meningen. Jeg tænker faktisk på hende næsten dagligt og har gjort det siden, selvom det er over 10 år siden. Den der tanke om at skulle knytte sig til en ny kat har været svært, men nu er jeg klar! 

Elvis har vi døbt ham, vi faldt for ham med det samme - ikke mindst fordi han har et fint M i panden. Han er ingen racekat eller noget andet fint, blot resultatet af to katte der har hygget sig, dog har hans mor vidst lidt norsk skovkat i sig, så han bliver en lille pjusket sag. 
Egentlig forestillede jeg mig at vi skulle have en voksen langhåret kat fra et internat, men kærestemanden gik med idéen om en almindelig huskat - en kattekillig, nå men så er det jo godt vi er gode til kompromiser herhjemme. Mynthe og kærestenmanden fik deres vilje med en killing, og jo det er da også hyggeligt og især for Mynthe, og jeg fik lidt langt hår, uden det bliver for meget. 

Vi glæder os, især Mynthe som mener hun bliver verdens bedste kattepasser. Vi har købt en bog til hende om kattekillinger der fortæller hvordan man passer dem, hvad de kan lide og hvad de bestemt ikke kan lide at man gør ved dem. Hun har allerede tegnet de første 20 tegninger af og til Elvis, tegnet mus, legetøj og mad til ham - nu skal tiden til den 28 maj bare gå rigtig stærkt, så vi kan få ham hjem!


Image and video hosting by TinyPic

tirsdag den 25. marts 2014

Tirsdagsfix // Kelim

Jeg er så småt ved at finde inspiration og ting jeg vil tage med mig i den nye indretning når vi flytter, huset er småt, og fordi der ikke er så lyst og højt til loftet som vi er vant til, tænker jeg i helt andre baner, vi skal skabe varme og hygge. 
I min søgning på interiør og accessories, er jeg blevet ret vild med kelim tæpper og puder - kunne godt forestille mig en kæmpe fed farverig gulvpude foran vores kommende sofa.. (okay, aner endnu ikke hvad vi vil have af sofa - men vi tænker noget gråt og gerne med chaiselong). Og et stort gulvtæppe i soveværelset ville nu heller ikke være helt af vejen.. 

Image and video hosting by TinyPic

mandag den 24. marts 2014

Instagram og danseopvisning

Der sker meget for tiden, i vores liv og med Mynthe. Det er sjovt men jeg synes indimellem også at tingene går lige lovlig hurtigt nok. Jeg husker heldigvis at få taget en frygtelig masse billeder - en del af dem kommer på Instagram, så de der har lyst kan følge lidt med i vores hverdagsliv, mest er det nu egentlig nok for min egen skyld..
Følger I mon med på Instagram? (pyntemyntheogmor) 

Mynthe var til sin første danseopvisning sidste weekend, dét var en stor ting. Hold op hvor var hun bare stolt og de små tøser var bare SÅ seje! Vi havde inviteret det meste af familien, som efterfølgende kom med hjem til kage, Mynthe havde vidst en helt igennem fantastisk dag. Hun bliver så stor...



Image and video hosting by TinyPic

søndag den 23. marts 2014

Alenetid = Chokoladetid (Vil du smage?)


Nogle timer alene hjemme er guld værd, altså alene alene - Ikke noget barn der sover eller en mand der ser fodbold i soveværelset, nej sådan rigtigt helt alene hjemme! Jeg elsker det, det sker ikke så tit, men når det sker så nyder jeg det og hygger mig, og når jeg hygger mig hører der altså ofte chokolade med.. Ja ja, jeg er en af de der smugspisere.. Ej, så gralt er det dog ikke!
Nå, men jeg blev tilbudt at teste nogle nye chokolader fra Nellie Dellies forleden, og se, chokolade det siger man da ikke nej til.. Så idag da jeg havde nogle timer alene tog jeg dem frem - boligblad, jordbær og chokolade, tilmed sukkerfri, se så snakker vi yndlinds søndag. Og ja, chokoladerne er væk - så gode var de nemlig, sukker eller ej, jeg kunne ikke smage forskel!

Vil du smage?
Hvis du lægger en kommentar under indlægget her, inden imorgen aften kl 20. så er du med i konkurrencen og så det kan være at det er dig der får en lille smagsprøve tilsendt. 
(vinderen får direkte besked via mail, så husk din mailadresse i kommentaren) 


Image and video hosting by TinyPic

Nam Nam i min stue!


I blandt de mange mange flyttekasser min stue lige pt huserer, står en ganske særlig kasse, en kasse med et fint nyt indhold der bare venter på at blive pakket ud og taget i brug.
Vi har nemlig fået æren af at teste en Nam Nam barstol der er desginet af Holmbäcknordentoft, som blandt andet forhandles hos Boshop.

Navnet er egentlig ret passende, Nam Nam! Jeg glæder mig til at få pakket den ud og ikke mindst indrettet mit nye hjem med en super fin barstol - jeg kan se den mange steder i huset, tiden vil vise hvor.
- Test og billeder kommer når vi er flyttet.
Produktet er sponsoreret,
ord og holdninger er mine egne


Image and video hosting by TinyPic