onsdag den 26. februar 2014

Gæk gæk gæk..





Søndag er som oftest lig med krea-dag herhjemme, også i søndags. Der gik vi nemlig i krig med gækkebreve, efter en lille cykeltur på rov efter vintergækker. 
Det er sjovt at se hvor meget bedre Mynthe er blevet siden sidste år. Vi fik klippet en god stak og de er nu sendt afsted til rette ejermænd.. (så jer der modtager et, I kan selvfølgelig ikke gætte det tiltrods for indlægget her)

Image and video hosting by TinyPic

tirsdag den 25. februar 2014

Tirsdagsfix // Fastelavns kostumer

Fastelavn er lige om hjørnet, de fleste institutioner holder deres fastelavn på fredag eller på mandag. I følge kalenderen er fastelavn nu på søndag, den 2. marts. 
Mynthe har ikke helt kunne bestemme sig, først prinsesse, så spøgelse, heks, pigen fra frost osv. Men forleden dag fik hun en, ifølge hendes mor, langt bedre og sjovere idé. Jeg elsker at hun ikke skal være noget du kan købe i fætter BR eller som alle de andre piger. 
Vi har været på genbrugsjagt, alle 5 butikker i byen og har så småt fundet det vi skal bruge, resten skal symaskinen klare. Det er intet stort projekt, heldigvis da, men Mynthe er ellevild og jeg er sikker på at det nok skal blive godt! Mere om det senere.. 

Image and video hosting by TinyPic

mandag den 24. februar 2014

Århus kæresteweekend vol.1 // Mad og drikke









Forrig weekend tog vi jo som sagt en lille hurtig get a way weekend, bare kærestemanden og jeg. Skøn by og skøn weekend. Vi havde det fantastisk, intet mindre.
Og hold nu op hvor har vi bare spist og drukket godt. Den by er jo fyldt med lækre restauranter og skønne bare. Vi boede dejlig centralt, lige ved åen og derved også mange af restauranterne og cafeerne.
Vi har blandt andet spist lækker aftensmad på Svej, brunch på Faust, frokost på Globen Flakket, drinks på Fidels og meget meget mere - jeg er virkelig imponeret over Århus som by. Super hyggelig og skøn og alle menneskerne var bare så søde, smilende og imødekommende. Vi kommer klart igen.

Image and video hosting by TinyPic

søndag den 23. februar 2014

Mynthe tester bObles myresluger..




Mynthe har været så heldig at få lov og teste den lækre myresluger fra bObles.
Herhjemme elsker vi bObles og samlingen vokser stille og roligt. Og endnu engang er det altså et stort hit.. Den er simpelthen super smart. Mynthe har brugt den måde til bord og som skammel, men mest bliver den dog brugt til at lege jorden er giftig med. De to mindste af de tre dele har en buet bund hvilket gør at balancen styrkes når man går på den. Mynthe er ellevild og særdeles tilfreds - mor her? Ja jeg elsker at vi kan have pænt "legetøj" stående fremme, og jo så synes jeg altså bare generalt det er nogle lækre ting de laver, jo ældre Mynthe er blevet destro gladere er hun faktisk blevet for tingene.

Vi har fået lov at teste produktet for Babytorvet.dk og Babysverden.dk, et par skønne sider med god service, viden samt kvalitets bevidste produkter, hvor du praktisk talt kan få stort set alt det babyudstyr du behøver. Som kommende mor, nybagt mor eller mor til småbørn er det alfa omega at finde et godt sted at handle ind til de små.

Er du mon lige så begejstret for bObles og gode børne webshobs som vi er herhjemme?
Så "stay tuned" - der kommer nemlig en konkurrence en af dagene hvor en af mine heldige læsere skal forkæles.

Indlægget er sponsoreret, 
alle ord og holdninger er mine egne

Image and video hosting by TinyPic

Jeg søndags drømmer lidt..

Eames DAW // Arne Jacobsen standerlampe
Hay urtepotteskjuler // Lyngby vaser 

Drømme kan man jo altid - ikke?
Stolen er bare fin, aner ikke hvor den skulle være, men er altså alligevel lidt forelsket.. Lampen, suk.. den har jeg altid synes var mægtig fin! Urtepotteskjulerne.. Synes de er super fine, kunne godt bruge to, mindst. Men altså, er nok lidt nærrig når det "bare" er en potte.. Det må på ønskesedlen. Lyngby vaserne er bare SÅ fine.. Jeg har arvet en som jeg knuselsker, jeg kunne godt drømme om en nummeret mindre også.


Image and video hosting by TinyPic

fredag den 21. februar 2014

Grønne fingre


Egentlig aldrig noget jeg har haft, men i takt med at alderen stiger, stiger lysten vidst også for det grønne. Minde fingre er i hvert fald blevet en del grønnere og lysten til at dyrke det grønne er også vokset.
Se nu bare her.. Mine første små spæde skud er ved at vokse sig store og flotte! Egentlig er det lidt fascinerende som ting sætter rødder og kan vokse videre igen og igen..

I år skal vi vidst kaste os ud i lidt sjov med cherrytomater og skoleagurker også, de sidste par år har Mynthe og jeg også sået, men mest blomster eller forspirret ting til Bedste T's drivhus, men i år tror jeg at vi skal forsøge selv - sådan rigtigt!


Image and video hosting by TinyPic

onsdag den 19. februar 2014

Titlen som årets værste mor..

..ja den tilhører vidst mig!
Hold nu op hvor har jeg måtte tage en svær beslutning, velvidende om at jeg nok blev kåret til årets værste mor. Vi har nemlig måtte sige farvel til vores ellers så søde og elskede rotter, en beslutning Mynthe ikke helt synes var så fantastisk igen. Og hvem kan egentlig bebrejde hende - det var jo hendes kæledyr?

Nå, men altså, som jeg har skrevet lidt om tidligere var jeg begyndt at udvikle noget allergi overfor dem. Underligt eftersom jeg har haft rotter før da jeg var helt ung. Men hver gang de var ude fik jeg røde kløende knopper, de var dog til at leve med. Men efter noget tid begyndte jeg også at nyse og pudse næse, super irriterende men igen, lidt antihistamin og så var jeg kørende igen. Men men men, så begyndte jeg at få vejrtrækningsproblemer og ret alvorlige astmaanfald. Jeg bestilte tid til lægen, og blev så ellers tjekket godt og grundigt igennem.. Jeg havde astma i min ungdom, men har ikke haft nogen symptomer i snart 6-7 år. Jeg fik lavet et priktest som var helt fin, hund, kat, støv, pollon osv var helt fin, men en blodprøve kunne så desværre vise at jeg ikke kan tåle rotter (og heste for den sags skyld), rotter har åbenbart en helt bestemt type pels og nogle "sekreter" man kan teste i blodet, og ja, selvfølgelig skulle jeg lige slå ud på den.. øv!

Vi gav det en god chance, en lille måneds tid hvor jeg bruge en mindre formue på medicin for at holde anfaldene nede. Det hjalp også, bare ikke nok. Så vi tog en beslutning.

Så i sidste uge flyttede Belle og Bum hjemmefra, til en ny rottekendt familie hvor de skal bo hos en lille dreng og hans mor og stedfar. De var her ret længe og vi snakkede løs og Mynthe viste drengen hvordan man skulle nusse, lege og give godbidder. Familien virker bare SÅ søde og de har sendt adskillelige billeder og beskeder siden, så det føles helt rigtigt, selvom vi selvfølgelig savner dem rigtig meget.

Mynthe har taget det hele overraskende pænt. Jeg frygtede hendes reaktion lidt, for jeg synes hun lider en del under min sygdom i forvejen, og hun elskede virkelig de rotter. Men hun sagde sødt at mor selvfølgelig ikke skulle være syg mere. Min store pige, altid så betænksom.
Jeg har lovet hende at hun nok skal få et nyt kæledyr, bare ikke lige nu.
(Og hvor er det dog bare skide ærgerligt, rotter er det mest perfekte kæledyr til børn!)


Image and video hosting by TinyPic

tirsdag den 18. februar 2014

Tirsdagsfix // Hama perler

Herhjemme elsker vi at lege med perler, men vi er ved at være godt trætte af de helt almindelig perleplader så vi har taget pinterest i brug, og sikke dog - fagre nye verden!
Der er oceaner af muligheder, også for drenge. Vi havde fætter Nicklas på besøg en dag i vinterferien i sidste uge, og han blev også bidt af perlerne.. Det var dog ikke prinsesser men derimod Angry Birds der fangede hans interesse. Det er en super god øvelse for børnene at lave perler efter et mønster, de lære at tælle og noget om former og opstilling. 
Er I ikke fortrolige med pinterest, kan en helt almindelig google søgning også sagtens give en masse gode perle billeder.

Image and video hosting by TinyPic

torsdag den 13. februar 2014

Tiden går..

Jeg kan slet ikke følge med lige for tiden, jeg har ti tusinde ting i mit hoved, ting jeg skal nå, ting jeg gerne vil nå og så er der bare de der ting man bruger en hulens masse tid og ressourcer på at få bearbejdet.. Sådan en uge har den her uge været, og faktisk også den sidste.
Jeg en har en masse på hjertet til bloggen her, det skal nok komme frem - jeg skal bare liiiiiige finde tiden og lysten..

Vi har holdt vinterferie i denne uge, alle tre, for første gang nogensinde faktisk. Hold nu op hvor har vi hygget, zoologisk have, biograftur, brunch, legeland, legekammerater mm. Og så har vi haft passet den gode gamle Bassemand i ferien, til Mynthes store fornøjelse. Tiden er fløjet afsted. Imorgen skal Mynthe til sin far, og kærestenmanden og jeg drager til Århus weekenden over, vi har fået et hotelophold af mine forældre - super skønt, og vi glæder os, til ren og skær kærestehygge kvalitetstid!


Image and video hosting by TinyPic

tirsdag den 11. februar 2014

Tirsdagsfix // Valentins dag

Uanset om man mener det er noget opreklameret amerikansk fis eller om det er en hyldest til kærligheden, ja så kommer vi altså ikke udenom dagen - nemlig valentins dag. 
Selv er jeg ikke tilhænger, og så alligevel.. Selvfølgelig er jeg det! Havde jeg været single ville jeg sikkert hade dagen, og jo, min kæreste kommer også med blomster uden en anledning, men der er nu altså bare et eller andet magisk ved de her dage.. Også selvom det sikkert er reklameindustriens værk at dagen nu er blevet så stor. Jeg plejer nu også altid at give en lille ting. En hyldest til kærligheden, til den man elsker. Ja ja ja, jeg er pladder romantiker.. Tihii.. 


Image and video hosting by TinyPic

mandag den 10. februar 2014

Vinterferie tur i Zoologisk Have






Vi holder vinterferie herhjemme, helt uvant sådan at have kærestemanden hjemme hver dag - han plejer jo at arbejde i døgndrift og aldrig nå hjem inden Mynthe er kommet i seng. HUN nyder godt af det! Skønt..
Vi havde en dejlig dag i solskinnet og nød det hele, min skønne veninde kom og tog med os, super hyggeligt.
- Og ja, vi fik da bare også set lidt af ham den så berygtede Marius! Hans ene ben lå så fint og svømmede rundt hos isbjørnene.....


Image and video hosting by TinyPic