Facts

Bag om
Etik
Reklamepolitik
Kontakt 


Bag om:
Kvinden bag linsen er mig, Camilla på et kvart år hundrede, mor til fantastiske Mynthe på 3½, kæreste til Anders, som kom ind i vores liv og tog os med storm, da Mynthe var blot 1½ år gammel. Jeg er også kvinden bag denne blog, som i virkeligheden startede som en slags hjemmeside for familien så de kunne følge med i Mynthes ve og vel - senere har det dog udviklet sig en hel del, og jeg elsker det!
Jeg er syg og har et hyr med kommunene angående min fremtid, og hvad end den byder på flexjob eller pension skal jeg nok også klare det med, jeg har efterhånden slugt mange kameler på min vej. Jeg har gode og dårlige dage, og at min krop ikke helt virker som jeg gerne vil have den til, begrænser mig desværre meget i min hverdag. Så mit liv består af planlægning og prioritering - Mynthe er dog selvsagt altid min 1. prioritet!
Bloggen her er mit glansbillede, mit lille frirum hvor sygdom og dumme dage smides i glemmebogen. Tillader helbreddet det, og er mit overskud til det, elsker jeg at sy og male, samt være kreativ med min datter - hvilket bloggen også omhandler.
Bloggen er primært er det en livsstilsblog omkring hverdagslivet på godt og ondt.

Etik: Copyright © pyntemyntheogmor - All rights reserved
Alle billeder på bloggen er mine private billeder, taget af mig selv medmindre andet står anført. Du skal være velkommen til at låne billederne, så længe du huske at spørge først, eller linke tilbage til mig. Idéer og inspiration er selvfølgelig til fri afbenyttelse, i det omfang det private rum tillader, dermed ikke til kopiering eller andet salg, hvis den originale idé er min. 
Husk altid at linke tilbage til rette ejermand, link-love. 

cn. joergensen@hotmail.com


Reklamepolitik: 

Det sker efterhånden ret ofte at jeg bliver kontaktet af forskellige pr-firmaer og mindre virksomheder der ønsker at få deres produkter markedsført igennem min blog. Jeg føler mig meget smigret af de mange tilbud, og er utrolig glad for at min blog findes brugbar og interessant.
Jeg tester og anmelder også gerne forskellige produkter der har min og bloggens interesse som hovedmål.

- Dog skal det siges at jeg udelukkende skriver om ting jeg selv kan stå inde for, relaterer til, eller ting der kan knyttes til min blog. Alle skrevne ord er mine egne, og meninger og holdninger ligeså.
Bliver jeg bedt om at teste en ting, kommer jeg med min ærlige mening omkring produktet.

Jeg takker ofte nej tak, til tilbud fra forskellige virksomheder, pr- firmaer mm., fordi jeg ikke finder det relevant til bloggen her og den målgruppe jeg forsøger at fange, eller simpelthen fordi deres tilbud er for dårligt. "Noget for noget" - Takker jeg ja til at omtale et produkt, har jeg formegentlig fået produktet tilsendt som gave til mig selv, og som oftes vil der være et lignende produkt til mine kære læsere der lanceres som en Give Away, således at alle parter får noget ud af produktets omtale. Jeg forpligter mig ligeledes heller ikke til at omtale produkter jeg får tilsendt uopfordret.

Jeg kan også sagtens finde på at omtale en anden blog eller 'reklamere' for en side, et produkt eller andet, blot fordi det er noget jeg finder interessant, kan relatere til, eller for at støtte op om en god sag - helt og aldeles frivilligt.

Fremover vil der ved 'sponsorede' indlæg kunne findes følgende tekst, så der ikke hersker nogen form for tvivl om hvorvidt der er tale om sponsorede produkter eller ej, samt et link til min reklamepolitik...

 Indlægget er sponsoreret, ordene er mine egne
- Se min reklamepolitik her

Har du et produkt eller andet du gerne vil have vist frem på min blog er du velkommen til at kontakte mig, hvad end det er i privat eller erhvervs mæssig interesse.


Kontakt:
Jeg kan kontaktes på mail

cn.joergensen@hotmail.com