torsdag den 30. december 2010

Har brug for hjælp.. Suttekrise!

Jeg er i syv sind - Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre..
Det startede forleden da Mynthes sut var væk ved sengetid! Shiiiiiiit.. Forsøgte med en af de gamle ekstra sutter, men nej den ville hun ikke have - heldigvis havde jeg en ny sut liggende i skabet som vi så kogte til hende, men.. Det lille pigebarn spyttede den ud og græd nu ellers bare endnu mere, nøj hvor var hun ked. 
Vi fandt heldigvis sutten efter lang tids søgen - og Mynthe kunne komme i seng.
Så skulle man tro at alt var godt, MEN.. Dén sut står til at skulle kasseres, den er nemlig godt slidt! Jeg har forsøgt et utal af gange, men hun vil bare IKKE tage imod en ny sut.. (alle er natursutter, købt samme sted)
Hvad filan skal jeg gøre?????
- Jeg er så desperat at jeg endda har forsøgt mig med en anden slags sut i samme form, bare for at få den skiftet, men uden held. Og ja, jeg er standhaftig - men hun vil ikke godkende dem - heller ikke efter LANG tids gråd! 

Håber virkelig at nogen ligger inde med et godt råd? 

Image and video hosting by TinyPic

Julens Gaveregn

Smukt smukt lagkagefad til mig fra Farmanden, nu er det vel tilladt at spise mere lagkage? 
Musikinstrumenter, lysestage samt masser af spil. 

 Barbapapa bowlingespil - nok julens største hit. Skønt læder armbånd, Glasskål med låg til KitchenAid'en, og mere barbapapa

 Hotelophold til mor og far, FANTASTISK! Nøglering til Farmanden, Vinterstøvler til mor, samt en stor kähler vase

Skål fra Mynthe, BObles hest, super skønne sneakers til Mynthe, og verdens nok pæneste lysestage, til mig fra Mynthe - NØJ jeg blev glad. 

Et lille udpluk af vores mange flotte gaver, vi har fået her i Julen. Dejligt.
- Behøver jeg sige at blandt favoritterne er, Mynthes lysestage, lagkagefad og hotelophold?
Image and video hosting by TinyPic

onsdag den 29. december 2010

PynteMynthen.. - Nu med skibriller..



Dét er da for sødt! Skibriller i mini a ture udgave - Nårrrrh!
Jeg har spurgt min kære fader efter mine gamle børne skibriller, nu hvor det sner så meget generer det Mynthe når vi går tur og når vi kælker - men de var pist væk, desværre.
Heldigvis har vi Onkel Bent, som hurtigt kunne fremtrylle nogle skibriller i Mynthe-størrelse. Dejligt.

Kønt er det ikke og lidt småfed ser hun såmænd også ud, men hva' fa'en - det luner jo alt sammen!

Image and video hosting by TinyPic

Juledagene..

Mynthe hygger med en af de mange julegaver 

Nogle af gaverne.....  

Juletræet med gaver 

Barbapapa læsning 

 1. Juledag - der kigges på gaver

 Hos Morfar må man kælke indendøre også 

 Mynthe kælker alene ned af bakken

Morfar og Bedste T kælker om kap 
Image and video hosting by TinyPic

mandag den 27. december 2010

Det var så den Jul..



Familie  Julegaver      Mad    Sne 
Sammenkomster   Ferie  Kælketure  Chokolade  Gaver
Film  Raflespil   Stress Knus Kram  Sofahygge  Spil
Dyner Leg  Grillmad      Lego   Juletræ  Pynt  
Træthed 

Image and video hosting by TinyPic

fredag den 24. december 2010

Glædelig Jul


Jeg håber at alle ude i blogland får en fantastisk aften og nyder den i samvær med dem de har kære.
Ønsker jer alle en rigtig Glædelig Jul - Hvid jul, andet år i træk - for første gang nogensinde.

Image and video hosting by TinyPic

torsdag den 23. december 2010

76 Pakker senere..

..er julestressen endelig forbi! 
Første "juleaften" igår gik super, i aften venter endnu én og imorgen årets sidste Juleaften.
Alt det stress og påstyr, overstået på så kort tid... Tænker, hvorfor man i al verden udsætter sig selv for det ræs hvert evig eneste år - Nå ja, Kærlighed.. Det er vel det, det hele handler om. Det skal vi passe på ikke at glemme i farten.

Image and video hosting by TinyPic

tirsdag den 21. december 2010

Julestress..






Normalt er jeg ikke typen der stresser, normalt er jeg ikke typen der klarer alt i sidste øjeblik, normalt er jeg ikke typen der glemmer hvad December egentlig går ud på.. 
- Det er dog heller ikke alt jeg har glemt, men det begynder så småt at glippe lidt med hukommelsen! 
Hold op jeg synes der er meget jeg skal nå, og endnu mere jeg gerne ville have nået. 
Som skrevet begyndte alle vores hektiske julerier allerede i søndags, og fortsætter helt til den 27 - så det er lige med at få husket det hele. Indtil videre går det ret skidt.. Jeg har først for én time siden pakket den første gave ind, ud af mange - som i seriøst mange! Jeg mangler allerede gavebånd og sikkert snart også papir. Jeg mangler en mandelgave til den 23. Og så ellers en masse andre småting - MEN, der er styr på alle gaverne (sådan da... - jeg venter på min kære postmand!!!) de skal bare pakkes ind, styr på spillepakker til 2 dage styr på diverse pakkelister så intet glemmes - forhåbentlig! 

Imorgen har Mynthe sidste dag i Dagplejen... Suk! Vi elsker vores dagplejemor, men pludselig fik vi tilbudt en vuggestueplads - som ellers er ret svært her i byen, vi besøgte den og Mynthe synes det var fantastisk! Det har været et rigtig svært valg for os, men der er en masse faktorer der har spillet ind og er skyld i at vi har valgt vuggestuen fremfor Conny. Det skal nok blive godt - Mynthe elsker at være der, de gange vi har været på besøg har Mor og Far været overflødige.. 
Nå men, sidste dag betyder jo hygge - Så jeg er igang med at bage boller.
Gaver skal der selvfølgelig også til, Julechokolade til Conny og en julegave - samt en lille afskedsbamse til hver af børnene. 

Fik jeg nævnt at der kommer gæster om 2 timer, hvor de første julegaver skal afleveres? (og at jeg i mellemtiden skal have hentet barn og ryddet op!)
- Jeg må hellere komme igang med den gaveindpakning! 

Har I styr på julen og alle julegaverne? 

Image and video hosting by TinyPic

søndag den 19. december 2010

Sidste søndag i Advent - Juleræset begynder





Sidste søndag i advent, julen er lige om hjørnet.. Faktisk starter juleræset allerede idag for os herhjemme, først den 27 December er vi igen hjemme, bare os tre.
Konfektlavning i eftermiddag/aften med svigerfamilien, imorgen Morfars fødselsdag, tirsdag risengrød hos Oldemor, onsdag jul med svigerfamilien, torsdag jul med den ene side af min familie, og fredag Juleaften. Så er der første og anden juledag som står på familie-komsam'ner.. Ja ja, vi er travle herhjemme!
Værst af alt - Farmanden skal arbejde.. 24-25-26 fra 7-19, og med en lille times kørsels hver vej, ja så ser vi ham desværre ikke meget. Og slet ikke Mynthe - Æv! Men så har han også fri dagene op til og efter, og til Nytår.

Adventskransen er tændt herhjemme, øreringe mm. er klar til at blive sendt, en lille julegave til Basse skal selvfølgelig også sendes afsted. Vi har ryddet lidt op og fået sat små nye knager op.

Håber i alle får en rigtig fantastisk 4. Advent!

Image and video hosting by TinyPic

Mit hjerte smelter når..

..Jeg efter at have været i bad, taget pænt tøj på og lagt make up, så får kommentaren "Arrrrrj" fra Mynthe imens hun kigger på mig med hovedet lidt på skrå ♥

Image and video hosting by TinyPic

lørdag den 18. december 2010

Endelig blev det min tur.. (Pakkekalenderen!)






Idag blev det så endelig min tur til at åbne min pakke i Pakkekalenderen.
Et par skønne skønne strikvanter med søde blomster, åh de er fine - og super bløde.
Det er Lykke der har sendt pakken til mig, og hendes blog er bestemt et besøg værd - Kig forbi her.

Tusinde tak søde Lykke.
- Og tusinde tak til Karina for at have stablet denne fantastiske pakkeleg på benene.

Image and video hosting by TinyPic

Kreativ formiddagshygge - Gave idé





I Mynthes Julesok idag, var der "Mal selv jungledyrs magneter" - Så her til formiddag har Mynthe kreeret en masse køleskabsmagneter. Og da vi løb tør for magneter tog vi tændstikæsker i brug, det var især et hit at lime og sætte knapper på.

Hvis du står her i sidste øjeblik og mangler en hjemmegjort gave til bedsteforældrene så er dette en nem og sjov løsning, og mon ikke du har det meste liggende hjemme til at lave tændstikæsker?
Magneterne er såmænd bare fra Tiger til en flad 10'er.
- God fornøjelse, og god weekend.

Image and video hosting by TinyPic

fredag den 17. december 2010

Eftermiddags udsigt, flere billeder, klovn og gaver..





Udsigten ud af soveværelses vinduet i eftermiddags ved 15.30 tiden - super smukt.
Dagplejemor Conny ringede Mynthe hjem med feber idag, allerede ved halv elleve tiden, jeg havde ellers lidt hemmelige planer, men de må udskydes. Mynthe har været lidt pjevset men ellers intet at mærke. Så Farmanden og jeg tillader os at tage ud og føjte lidt. Biffegrafen for at være helt præcis. Faster Nanna og hendes veninde kommer og kigger til Mynthe imens vi forhåbentlig griner r**** i laser til Klovn.
Jeg er ellers ikke særlig stor fan af klovn, jo jo det er sjovt, men jeg får det faktisk lidt dårligt når jeg ser det - sådan helt, ud ha, jeg føler med de mennesker - ja ja, jeg ved det er for sjov, men alligevel.
Helt ærligt, at piske en spastisk lammet i hovedet og derefter give hende julemands skæg på? Arrrrh er det ikke lige at synke lavt nok?

Da jeg hentede Mynthe, fik jeg en stor pose med hjem fyldt med pakker - til mig! (og andre...)
Hvor svært er det lige ikke at åbne dem? (Lige så svært som det er ikke at åbne min pakke kalender gave, som ligger og venter på mig til imorgen!!!!) Men bare rolig, jeg gør det ikke.
Desuden havde alle børnene i legestuen lavet hver et julehjerte og en julekugle til deres forældre, det er da sødt.. Elsker hjemmegjorde pakker!

Mynthe var da heller ikke så syg at vi igen igen igen ikke kunne lege med mors kamera, hun elsker det - lige så meget som jeg selv, men hun har nærmest også fået det kamera ind med modermælken!
Det bliver bare sværere og sværere at vælge hvilke billeder man skal bruge til julegaver.. Hvorfor giver man ikke bare en tom ramme - så kan modtageren jo selv komme og vælge netop det billede de synes er bedst! Se det var en idé - men måske en lidt kedelig gave at modtage juleaften.. Hmm...!

Image and video hosting by TinyPic