søndag den 23. december 2012

En tidlig morgen..

Imorges vågnede jeg tidligt, eller.. Da kærestemanden min tog på job halv syv, valgte jeg at stå op istedet for at sove videre.. Jeg havde nemlig en lille plan om at nå og sy lidt dukketøj til 'Lotte', til Mynthe i julegave. Og tænk engang, min plan holdte - ha! Jeg er helt stolt.
Inden kl 9.30 havde jeg syet en kjole, et par bukser, en nederdel og et tylskørt - og efter en skøn brunch med en lige så skøn veninde tog jeg hjem og syede videre. Et badelagen og endnu et par bukser, hende Dukke Lotte bliver sgu' en velklædt dame. Derudover har jeg syet dyne og pude til den fine dukkevogn Mynthe har fået (lidt før tid) i julegave af Oldemor.

Og hold da kæft hvor har jeg savnet af sy! Det gør mig så glad, og ikke mindst - så bliver jeg helt ekstatisk glad når tingene flasker sig lige som jeg havde forestillet mig det i mit hoved.

- Jeg fik selvfølgelig ikke taget billeder af tøjet og nu er det pakket ind, så det må lige vente til efter jul.. 

Image and video hosting by TinyPic

4 kommentarer:

  1. Hvor lækkert! Jeg er sikker på, at hun bliver utrolig glad :)

    SvarSlet
  2. Ih, hvor lækkert :o)
    Hvad er det for nogle skønne billeder du har på væggen din...?
    /Kathrine

    SvarSlet
  3. Hvor bliver hun glad. Og når det nu tilmed også har gjort dig glad at sy det så er alt jo perfekt.

    Rigtig glædelig jul til jer allesammen.

    SvarSlet

Jeg elsker alle jeres søde kommentarer, og forsøger så vidt muligt at svare på hver enkelt men det tager måske lidt tid. Om ikke andet, læser jeg dem alle og sætter virkelig pris på at I har lyst til at kommentere - TAK :D