lørdag den 15. december 2012

'Alene-som-hed'

Er der mon noget der hedder det? Er ikke ensom, bare ret så alene idag..
Pyntemynthen er på besøg hos sine far nogle dage (også derfor den kreative julekalender er lidt primitiv i denne weekend), Kærestemanden min er på arbejde og senere skal han til julefrokost med alle drengene, og jeg har fået den skønne ære af at være chauffør både til og fra, juhuuu..
Nå men, en hel alenedag? What to do.. Jeg er gået igang med at lave pom pom'er imens jeg ser julefilm i flimmeren, det er nu egentlig ret så hyggeligt. Men kender jeg mig selv ret går der ikke mange timer før savnet til lillepigen begynder at melde sig for alvor, og jeg må finde må andre projekter for at underholde mig selv.. Jeg nyder lidt 'alene-mor tid' men hold nu op altså, ville ønske jeg bare kunne have min pige hos mig altid. Jeg har virkelig nydt december måned med hende, og formegentlig hende ligeså. Jeg har sørget for, så vidt muligt at ligge på langs i dagtimerne således at alle mine kræfter og energi har kunne gå til hende, hun har haft lidt ekstra fridage og er blevet hentet tidligt - man skal jo mærke at det er december!

Jeg hader min situation! Og altså, så får man bare lige lidt ekstra ondt når det er koldt.. Hmm! Nå men når det så er sagt, har alt det her med bloggen, kommunen osv. faktisk styrket mig, jeg er begyndt at "acceptere" det hele lidt mere, tænke fremtid MED sygdom og ikke mindst, begyndt at tale åbent om det istedet for at være flov og skjule det.
Men efter utallige lægebesøg hos forskellige læger, special læger og hospitaler har jeg nu på papir at jeg har en funktionel lidelse, nu er næste step bare at blive udredt for præcis hvilken, lægerne har selvfølgelig allerede en  idé og sine meninger, men jeg skal igennem diverse tests for at få en endelig diagnose - og hurra.. der er selvfølgelig ventetid! Men men men, for en gang skyld er jeg fortrøstningsfuld og bare en lille smule positiv.. Min store dilemma er bare, hvad i alverden skal jeg dog lave? Ny uddannelse, hvilken, kan jeg?, hvor længe, fleksjob, økonomisk, mm. for én ting er sikkert, jeg vil ikke som 25-årig give op og skulle gå hjemme! Nej, fanden heller, jeg savner at have et liv, udrette noget og være blandt andre mennesker..

Nå, beklager dagens 'sure' opstød, men ja, det er nu engang en del af mig.
Jeg vil fortsætte med mine pom pom'er - mon jeg kan nå 30 inden kl 12?

Image and video hosting by TinyPic

6 kommentarer:

  1. Jeg synes dit indlæg er et skønt indlæg og slet ikke surt.
    Åhh jeg forstår godt du savner din Mynthe, jeg kan slet ikke sætte mig ind i at skulle undvære mine unger. Dejligt er det dog med lidt mortid og nyd det det er ok. Hvor er det skønt at høre at det glider frem ad min din situation og lur mig om alt ikke, trods udfordringerne, ender godt. Jeg har også været møllen igennem med kommunen i forbindelse med min kroniske sygdom. Jeg fik tilkendt fleksjob for nogle år siden, kommunen ville have mig på førtidpension med det kunne jeg ikke acceptere. Jeg har idag et dejligt arbejde og skønne kolleger. Det med at acceptere sin situation er en svær kartoffel at sluge. Jeg har nu i 5 år stadig ikke accepteret at jeg kun kan en brøkdel af hvad jeg før kunne. Men jeg er nået så langt at jeg er glad for det jeg kan, min mand og piger. En klog kvinde sagde engang til mig " Det der ikke knækker dig, gør dig stærk" Og det har hun i mit tilfælde ret i, jeg synes ihvertfald jeg er sej med det jeg har været igennem og som jeg hver dag må kæmpe med. Krammer til dig din seje Pyntemynthe mor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du bare sød - tusinde tak!
      Det er altid rart at høre fra andre i samme 'situation' - og at det ikke kun er en selv der har det lidt svært en gang i mellem, og ikke mindst ved at accepterer det hele.

      Slet
  2. Jeg har været det samme igennem. Linker lige til mine indlæg :)
    Både med fleksjob og med aleneheden. Jeg er også forsøgskaninen der viser at det kan lade sig gøre! Du er sej, du lander på dine ben.

    http://onkelanne.blogspot.dk/2011/05/ensomhed-tosomhed-tresomhed-vol-2.html

    http://onkelanne.blogspot.dk/2011/04/aleneheden-gr-ondt.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne, Jeg elsker dine skriv og følger dig troligt selvom jeg ikke er så god til at kommenterer :-)
      Tak!

      Slet
  3. Kan godt forstå du savner din datter når hun ikke er det, har selv haft det lige sådan, men jeg lærte med tiden at min søn også havde brug for alene tid med sin far, selvom det var rigtig svært, den tomhed der var, når han skulle være hos sin far...


    Jeg syntes det lyder til du allerede er kommet et godt stykke med kommunen, håber bare for din skyld, at det ikke skal tage for lang tid, for man går bare og bekymrer sig for fremtiden og det er ikke sundt for kroppen....

    Ønsker dig alt mulig held og lykke med det hele,

    Knus Susi

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er hårdt, men som du siger også vigtigt med 'far-tid'
      Tak for sine søde ord,
      Knus

      Slet

Jeg elsker alle jeres søde kommentarer, og forsøger så vidt muligt at svare på hver enkelt men det tager måske lidt tid. Om ikke andet, læser jeg dem alle og sætter virkelig pris på at I har lyst til at kommentere - TAK :D