Undskyld sproget, men fuck hvor er det bare svært at acceptere.
Tænk engang at jeg er nødt til at gå hjemme for at have det godt? Det er skisme sørgeligt og ikke mindst skide frustrerende.. Jeg savner virkelig at have noget at tage mig til, og især det sociale i at have et arbejde, føle at man udretter noget og bliver værdsat!
Gud ve' hvad min skæbne bliver?
Og bedst som man sidder her og beklager sig over sit liv og sin situation (ja, jeg har altså nogle dumme dage indimellem, fyldt med skam og selvbebrejdelse!) så kommer postmanden med post om vores søde lille fadder barn fra sos børnebyerne, der om nogen, har et liv at være frustrerede over! Dårlig samvittighed? Big time. Jeg burde jo faktisk slet ikke beklage mig, jeg har det jo overordnet godt, tøj på kroppen, en uddannelse, en sød kæreste, en dejlig datter, hele min familie, et sted at bo og mad på bordet hver dag - Hvad har de? De fleste af dem har ikke engang forældre..
Hvis ikke det er sørgeligt, ja så ved jeg ikke hvad der er!
Du kan hjælpe lige her.. Hvis ikke til dig selv, så som en gave til andre? Måske er det ikke det du ønsker at give i julegave, men hvis du spørger mig kunne det være en perfekt værtindegave eller måske endda en god idé til årets mandelgave?
Et barn der endnu har sin mor, kærligheden er klar for enhver.
Hvorfor skal der ikke være plads i dit liv til at være ked og frustreret?
SvarSletUanset hvordan du vender og drejer det, vil der altid være folk, som har en anden og mere hård skæbne end dig. Vi er ikke altid herre over hvad, livet bringer os af godt og skidt, og trods privilegierne ved at bo i så rigt et land som Danmark, er vi lige så meget mennesker som folk, der bor i et knapt så rigt land eller i et måske decideret fattigt land(område). Vi har lige så rigt et følelsesliv, og vi bør lære at rumme både skidt og kanel i os selv. :)
Det ER r*v og nøgler, at din krop ikke magter alt muligt, når du så gerne vil. Det er OK at være ked af det, når din krop gerne vil - og det er uanset, om der kommer post fra fadderbarnet eller ikke. Alene at du har overskud til et fadderbarn er overskud, og det giver du af til et andet menneske. :)