I går aftes på min vanlige blogrunde, stødte jeg på en blog (kan desværre ikke huske hvilken?!) - Men hvor en lille pige var faldet omkuld af træthed i fars arme først på aftenen, fordi hun havde besluttet, ikke længere at sove til eftermiddag i børnehaven.
Jeg tænkte ved mig selv "nårrrrrh" og at jeg glædede mig til Mynthe ville den slags.
(Mynthe har aldrig gidet putte, sove ved os el. lign. ikke engang som nyfødt - hun har altid kun kunne sove alene i sin egen seng..!)
Men.. Idag - IDAG, her til aften sad Mynthe og jeg og så lidt tv inden sengetid - tog mig selv at glippe med øjnene så mente det var på tide at smide pyntemynthen i seng - men tænk sig, hun sov allerede - i mine arme! SÅ dejlig en følelse at jeg lige måtte fælde en tåre.. Desværre var farmanden ikke hjemme til at vidne det, men efter jeg havde fået bikset pigebarnet ind i hendes seng ringede jeg ham straks op! - Ville ellers gerne have foreviget det med et billede, men jeg satser (og håber) på at der kommer maaaaange flere af disse øjeblikke!
Så herlig! Kjente klumpen i halsen jeg også nå. Jeg har nemlig også en slik selvstendig krabat, som bare skal sove alene og ikke har tid til mammakos...jeg GLEDER meg også til han blir så gammel at han vil kose og synes det er godt å krype opp i mammas fang:)
SvarSletHa en fortsatt god kveld!
Åh ja - det er SÅÅÅÅ skønt at sidde med en sovende guldklump i armene. Jeg elsker det bare. Peter elsker at sove tæt op af sin mor - og tæt op af sin mor, og tror desværre også det fastholder ham lidt for meget i at være god til at sove selv:-)
SvarSletTillykke med Jeres huggestund - håber for dig at der kommer mange flere.
Klem fra Betina.