mandag den 4. marts 2013

Hjemmelavede flødeboller // Opskrift


Billederne herunder viser fremgangsmåden, opskriften finder du nederst i indlægget.










Et lille tip - lav allerede fra start dobbelt portion! Du vil fortryde bagefter, hvis ikke du gør det.. 

Ingredienser: (10stk.)

100g ren rå marcipan

30g vand
75g sukker
40g glukose
½ tsk. vanilie
50g pasteuriserede æggehvider
1 spk. sukker

250g mørk chokolade

Fremgangsmåde:

Bund:
Rul marcipanen ud til ca 3-5 mm tykkelse, og stik bundene ud med et glas i passende størrelse, ca 10 stk.

Bag dem kort tid i ovnen, til bundene bliver gyldne
Fyld:
Æggehvider og sukker piskes stift med en håndmixer.
Vand, sukker, glykose og vanilje kommes op i en gryde og koges langsomt op
Den kogende sukkermasse hældes i en tynd stråle ned i æggehviderne imens der  konstant piskes. Når hele sukkermassen er tilsat, piskes der yderligere i 8-10 min.
Kom fyldet i en sprøjtepose og fordel fyldet ud på bundene - bag bundene med fyldet på i ovnen et par minutter - Hvis der herefter er lidt ventetid kan du med fordel lade dem stå og hvile lidt.
Smelt chokoladen over et vandbad.
Tag nu flødebollen og fordel den smeltede chokolade henover.
(et tip, stil flødebollen på en spatel og hold den hen over vandbadet med den smeltede chokolade, og overhæld chokoladen med en sovseske)
Sæt flødebollerne på et fad med bagepapir og stil dem koldt til chokoladen er stivnet.

... Og spis! Velbekommen :-)

Ren og skær køkkenhygge sammen med to veninder. Det var min første gang, hvorimod min veninde efterhånden er flødebollens mester!

Du kan med fordel forsøge dig frem med andre smagsvarrianter, her lavede vi en almindelig portion samt en portion med lakridsskum.
Jeg tror, at jeg skal forsøge med hindbærskum og hvid chokolade næste gang. Og så har jeg set at Mette Blomsterberg, har forsøgt sig med en bund af kransekage masse - se dét kunne jo også være en mulighed!


Image and video hosting by TinyPic

7 kommentarer:

  1. De så bare helt deilige ut

    SvarSlet
  2. Uhhh de ser lækre ud :)

    Er der et særlig trick til at få chokoladen på ?
    Mine ser bestemt ikke sådan ud, når jeg forsøger ;)

    SvarSlet
  3. Mmh, hvor ser de bare lækre ud. Man bliver jo helt sulten!
    Det er helt sikkert en opskrift jeg skal prøve på et tidspunkt! :)

    Christina / frkstubba.blogspot.com

    SvarSlet
  4. Uhm, de ser gode ud. Men bagte du dem slet ikke på noget tidspunkt? Jeg prøvede i weekenden, og de var ikke specielt vellykkede:-/ MÅ prøve igen snart.

    SvarSlet
  5. Ej hvor ser det bare super lækkert ud!! :)
    Hvis du har lyst, så har jeg en give away kørende i øjeblikket :)
    http://www.idasblog.dk/2013/03/vind-gavekort-til-goodhair-dk.html

    SvarSlet
  6. Uhmmmm... hvor ser de bare mega lækre ud og gør mig helt lækkersulten.. mm.. og så med marcipan!!!

    SvarSlet

Jeg elsker alle jeres søde kommentarer, og forsøger så vidt muligt at svare på hver enkelt men det tager måske lidt tid. Om ikke andet, læser jeg dem alle og sætter virkelig pris på at I har lyst til at kommentere - TAK :D