Jeg drømmer lidt om at kunne give Mynthe en seng som denne i 3 års fødselsdagsgave. En storpige seng som hun selv ville sige. Lige pt gøres alt op i storpige og lillepige, og Mynthe mener selvfølgelig at hun er en storpige :)
Nå men herhjemme sover vi stadig i Juno'en med begge tremmer på - altså som en tremmeseng. Helt bevidst, hun elsker sin seng og føler sig dejlig tryg. Hun har forlængst fundet ud af selv at gå både i og ud af sengen, så det er ikke derfor. Vi skal snart på sommerferie hvor der er bestilt en tremmeseng til hende, så derfor venter lige liiiige lidt endnu med at tage den ene side af. Den kommer af når vi kommer hjem fra ferie tænker jeg, og så må den hedde ny seng til hendes fødselsdag i August.
Hun har lige passeret de 100cm så pladsen i sengen er ved at være ret trang! Og ja, den kan trækkes ud - men vi bor jo ret småt og Mynthe har jo ikke et rigtigt værelse, men halvdelen af mit soveværelse delt med en tynd gibsvæg bygget op af nogle reoler.. Så pladsen er lille og der skal tænkes kreativt, derfor ønsker "vi" os en halvhøj etageseng, så kan den madras der nu ligger på gulvet til hygge, leg og historielæsning være under sengen og på den måde spare lidt på guldpladsen.
Fordelen ved denne seng er at den fås i korte liggemål, så den ikke hedder 200cm i længden hvilket vi ikke har plads til. Endnu en fordel er at der kan købes ekstra ben og sidelængder, således at sengen kan blive helt lav, lidt lav, høj og meget høj - og tilmed kan børnene vokse med den i længden.
Kender du mon til nogle andre gode halvhøje senge?
Hej Camilla.
SvarSletJeg har kig på en i Babysam til Storm, også en af dem der kan deles og til ganske rimelig pris, og så er det jo tæt på.
Knus
Hvor er den fra?:)
SvarSletVi har kigget Flexa senge fordi de fåes i en højde der hedder mellemhøj - så de rent faktisk også kan lege under den. Snes bedst om sovehøjde i halvhøj, men praktisk så har jeg hørt mange sige at rummet under mest bliver til opbevaring fordi de små poder ikke rigtig kan være der alligevel.. Men det er nok forskelligt;)
Kh Anne
Vi har en hoppekids seng til den store på 3 1/2 - den kan tilpasses efter samme principper som du beskriver. Den fås i 140, 160 og 200 i liggemål. Vi har den i 160, da 140 ikke så meget længere end tremmernes (som vist er 110 eller 120)
SvarSletTremmesengen skulle der stå - fantastiske autocorrect ;)
SvarSletVille også foreslå Flexa
SvarSletHar også hørt godt om Flexa - har bare haft svært ved at finde noget i hvidt?
SvarSletMen ja, sikke en jungle..
Heldigvis er der jo lidt tid til endnu - overvejer også dba.dk og så selv være lidt kreativ med lidt maling? Nu må vi se..
Tak for de gode råd :)
Hejsa... Jeg har planer om at sætte en dag og nat seng til salg... Super fin og retro på den lækre måde ;0).
SvarSletDu kan sende en mail til mig hvis det har interesse. mariakaas@gmail.com
Mvh Maria