lørdag den 27. februar 2010

Min ABC..

Jeg er blevet tagget i denne hyggelige blog-leg af Lisa..


August, måneden jeg fødte mit første barn og måneden jeg selv har fødselsdag.

Basse – Vores hund, en fransk bulldog, han er god som dagen er lang..

Camilla er mit navn! Jeg har ikke altid været lige glad for det, tvært imod, det er rigtig træls som 15 årig at alle hedder det samme som en selv! MEN, jeg er ved at have vænnet mig til det..

Drømme – Jeg er en kæmpe drømmer! Jeg drømmer om dagen der kommer, dagens der gik, nye projekter, lottogevinster, bolig, design, min familie, ferie og mange mange andre ting..

Energisk!

Familie er noget der betyder ALT for mig, jeg har en stor familie og ville ikke være foruden nogle af dem!

Gud – Han holder hånden over mig når jeg en gang imellem beder ham om det..

Hjemlig Hygge – Jeg er klart et hjemmemenneske og jeg elsker at hygge og mest af alt elsker jeg mit hyggelig hjem.

Internettet, jeg kan huske dengang min far satte et minutur og jeg havde 15min dagligt på internettet – Nu er jeg dybt afhængig og kan snildt bruge flere timer dagligt på internettet.

- IKEA!!!!! Jeg elsker ikea – og rent faktisk startede mine veer på en shoppetur i Ikea..

Julen, en fantastisk tid som jeg holder utrolig meget af! Indkøb, gaver, mad, samvær, familie og meget mere..

Kreativitet – jeg elsker at være kreativ og får hele tiden en masse nye idéer!

Love – Jeg er en person med meget kærlighed - til alle, selv ham den sure kunde nede i fakta og staklen på hjørnet der sælger hus forbi..

Mynthe er navnet på min højt elskede datter.. Det navn vi først blev enige om, allerede i uge 10!

Navne.. fortæller meget, og en ting jeg aldrig bliver træt af er at snakke om navne til kommende børn eller andres kommende børn. Jeg elsker blandt andet navnene Lotus, Irma og Willum..

Organdoner – jeg har taget stilling, har du?

Projekter, og alt for mange hvis du spørger Farmanden!

Quizzer er nok noget af det jeg er dårligst til.. Hvis nogen af jer kender filmen ”Fidibus” så kan jeg røbe at jeg af Farmanden bliver kaldt Saby, og Ja, jeg er nok lidt blondine dum en gang imellem!

Rulle – Var mit efternavn på efterskolen og selvom det er utrolig længe siden, så for det alligevel smilet på mine læber frem når jeg ser det skrevet nogle steder eller tænker på det.

Sex and the city – Enhver kvindes bibel!!!!!

Tattoveringer.. Jeg synes det kan være super flot at udsmykke sin krop med kunstværker, jeg har selv to men drømmer om ”flere”!

Ude og hjemme, et ugeblad som indimellem ender I indkøbskurven.. Et blad med madopskrifter, krimier, noveller, unge mødre, kreative indslag mm.

Vinther Jørgensen er Mynthes efternavn – Valgt at hendes far, som sjovt nok hedder det samme! Vi indgik en aftale i sin tid om at Farmand måtte bestemme efternavnet hvis jeg måtte vælge gudfar og faddere til alle børn. Han var og er imod dåben, MEN ingen diskussion, mine børn skal under guds vinger.

Weekend = Kvalitetstid med familien!

X-factor! Latterligt at så mange danskere sidder klistret til skærmen fredag efter fredag, MEN jeg er en af dem og jeg elsker det og sidder med bankende hjerte ved hver udstemning. Herhjemme er favoritterne Thomas, Jesper og The Fire Flies.. (Med Thomas som vinder)

Youtube sørger for dagens daglige grin..

Zoologisk Have har hele familien årskort til!

Æbler – Jeg elsker æbler – Helst de der helt grønne der ser giftige ud, Ingrid Marie eller Pink Lady

Øl er noget jeg holder meget af!

Årstiderne – Jeg elsker især Forår og Efterår


Hold da op man får tænkt over nogle sjove ting, igennem alfabetets process..

Jeg vælger at tagge Cille som har bloggen Adore Noir og Malene med bloggen Malumsen, jeg glæder mig til at læse jeres ABC..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker alle jeres søde kommentarer, og forsøger så vidt muligt at svare på hver enkelt men det tager måske lidt tid. Om ikke andet, læser jeg dem alle og sætter virkelig pris på at I har lyst til at kommentere - TAK :D