tirsdag den 17. juni 2014

Hverdagen.. En lille status!

Jeg får ikke blogget ret meget for tiden, og det piner mig egentlig lidt.. Ikke kun for jeres skyld, men faktisk mest for min egen. Jeg for SÅ meget ud af at blogge, jeg elsker det, så når tiden er knap føler jeg at det "mangler", dog er det en ting der må nedprioriteres når alt andet går mig over hovedet.
Jeg er fortsat i arbejdsprøvning, det er skide hårdt og min krop kan ikke mere, mit hoved er splittet for jeg vil virkelig virkelig gerne, men jeg kan bare ikke. Jeg har haft adskillelige tude ture, det går ud over mand og barn, jeg er kortluntet og sur, og snerre konstant, der udover har jeg intet liv, dagene går med arbejde og at være mor - hvis jeg da kan "magte det". Selvom det er hårdt og koster på familie fronten bliver jeg ved, for jeg kan se en ende på det hele og ved at hvis jeg vil videre her i livet må jeg bide tænderne sammen, og rent faktisk elsker jeg at være igang igen, det er fedt at kunne yde noget og følelse af at man kan "bruges" er helt fantastisk. Dog skal jeg liiiiiige lære at accepterer at min krop ikke kan det mit hoved vil eller mener jeg bør kunne, langt fra faktisk. Jeg er blevet overrasket over for lidt jeg reelt kan, det skrammer mig, men det er jo også vigtigt at jeg fungerer herhjemme - mit vigtigste job i livet er trods alt dét at være mor.
Jeg har ganske få uger tilbage, så får kroppen igen ro imens et "dommerpanel" tager stilling til om hvorvidt jeg kan indstilles til et flexjob eller ej, kryds lige fingre ikke? Jeg er SÅ træt af at være i kommunens klør' og jeg vil SÅ gerne ud og lave noget, stå på egne ben, forsørge mig selv og ikke mindst være en del af samfundet. Jeg er syg men ikke ligegyldig!
Nå tilbage til det positive - udover dét, så går det jo meget skønt, livet med hus og have er skide fantastisk. Hold nu op. Man ved slet ikke hvor meget man har savnet en have før man har prøvet det, jeg skal aldrig tilbage i en lejlighed igen, vi stor nyder det, især Mynthe!

Kattene, Elvis og Dolly P er også ved at finde sig godt til rette, det var det helt rette valg at få en mere. Elvis er slet ikke så destruktiv og terroriserende mere, tværtimod, de har hinanden og leger super godt sammen og er også så småt begyndt at putte sammen.
Dolly P er uden tvivl blevet Mynthes kat, hverken mig eller kærestemanden kan få lov at putte med hende, men Mynthe skal bare kigge på hende så kommer hun løbende. De to falder i søvn sammen hver aften og ligger længe arm i arm, det er fantastisk at se. Elvis er mere en "fodende kat", men også super god til Mynthe, det er faktisk nok slet ikke mig der bliver "the crazy cat lady" men Mynthe.. Tihii.. Vi joker lidt med at hun er katte-hvisker, hun selv siger hun vil være kattepasser som stor, for det er hun altså rigtig god til, og ja, dét må man give hende.

En lille status inden sommeren for alvor kommer, jeg håber virkelig at få mere tid til at blogge fremover og især også mere tid og overskud til at svare på alle jeres skønne kommentare, selvom jeg ikke er god til at få svaret fortiden læser jeg dem alle og de går lige i hjertet mange af dem, tak. 


Image and video hosting by TinyPic

4 kommentarer:

  1. Sender dig masser af positive tanker og energi.

    Det er hårdt at acceptere at kroppen ikke kan det som hovedet gerne vil.

    Stort kram herfra

    SvarSlet
  2. Du er SÅ sej, mit smukke barn 😘

    Du lærer mig igen noget om det at være syg. Troede det var 'mor til barn' og ikke omvendt 😉

    Hvor rammer du plet med, citat: Jeg er syg men ikke ligegyldig! Hold fast i det - også på de lidt mindre gode dage.

    Elsker dig 😘

    SvarSlet
  3. Sjovt at du skriver at dagene går med arbejde og at være mor.............sådan er mine dage også!
    37 timers arbejde og 3 børn, så er der skisme ikke plads til meget andet liv.
    Undrer mig gang på gang over de mødre der sidder på café med veninderne eller bruger en hel dag i Ikea. Når jeg holder fri er det enten fordi vi har ferie eller fordi et af børnene er syge. Bum. Lød det surt? Ikke min mening, blot et tanke-strejf :)

    Jeg håber for alt i verden at du holder ud gennem forløbet og at du sammen med kommunen finder en løsning du kan holde til.
    kh Libbie

    SvarSlet
  4. Kender godt den dårlige samvittighed over at man ikke får blogget mere, men nogle gange er tiden og overskuddet bare ikke til det...så må man bare håbe at det snart vender tilbage. Jeg ønsker dig kræfter til det sidste slid i jobprøvningen og pas på dig selv og familien...:)

    SvarSlet

Jeg elsker alle jeres søde kommentarer, og forsøger så vidt muligt at svare på hver enkelt men det tager måske lidt tid. Om ikke andet, læser jeg dem alle og sætter virkelig pris på at I har lyst til at kommentere - TAK :D