torsdag den 22. maj 2014

Indvielse af vandrutchebanen, Congo Splash, i Knuthenborg Safaripark










Store bededag var vi så heldige at blive inviteret til Knuthenborg Safaripark til indvielsen af deres nye vandrutchebane, Congo Splash! Vi takkede selvfølgelig straks ja, og inviterede Fufar (morfar) og Bedste T med til en skøn dag. Vi mødte op sammen med en masse andre bloggere og kendisser til en overdådig brunch, herefter gik turen mod Congo Splash. "Lilleper" stod for åbningen og navngivningen af bådene, og så blev det ellers vores tur til at prøve. Jeg frygtede lidt for Mynthes reaktion, den lille pige der bliver køresyg bare bilen slinger lidt - men hold nu op, hun var mere vild og modig end sin mor! Kanon fed rutchebane, kææææmpe adrenalin kick og ikke mindst en hulens masse "edderkopper" i maven som Mynthe siger. Vi var hjemmefra blevet forberedt på at man godt kunne blive lidt våd under turen, og dét tør siges! Mynthe skreg af grin og var klar til at prøve turen igen med det samme, trods våde bukser. 
Efter indvielsen gik turen videre på en guidet safari bustur, og senere nød vi selv resten af dagen i den skønne park. Jeg tror faktisk vi var de sidste der gik, og inden da - skulle Mynthe og kærestemanden selvfølgelig liiiiige prøve Congo Splash én sidste gang. 
Et kæmpe hit der bare gør Knuthenborg endnu federe og sjovere for ungerne, den ligger lige ved siden af den kæmpe natur legeplads. Jeg havde ikke været der i mange mange år, og var virkelig positivt overrasket - det er super flot lavet og der er noget for alle alders grupper. Mynthe kunne snildt have brugt hele dagen kun på legepladsen. (Vi så dog også en masse dyr - mere om dem senere!)

Har I endnu ikke arrangeret sommerferien, synes jeg da helt bestemt at I burde overveje at lægge turen forbi Knuthenborg Safaripark - dét vil I ikke fortryde. Smør madpakkerne hjemmefra og få en skøn skøn dag med en masse leg og sjov og selvfølgelig en masse spændende dyr. 

Indlægget er sponsoreret, 
alle ord og holdninger er mine egne

Image and video hosting by TinyPic

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker alle jeres søde kommentarer, og forsøger så vidt muligt at svare på hver enkelt men det tager måske lidt tid. Om ikke andet, læser jeg dem alle og sætter virkelig pris på at I har lyst til at kommentere - TAK :D