onsdag den 9. april 2014

Endnu en flyttestatus


Endnu en lille flytte status, vi er langt fra på plads. Faktisk er det kun køkkenet og Mynthes værelse der bare er sådan nogenlunde på plads og beboeligt. 
Vi har lagt gulv på Mynthes værelse, det gjorde en kæmpe forskel. Flot lyst egetræsgulv i forhold til de gamle plettede og slidte gulvtæppe der lå før, køkkengulvet skal også have en tur men det er ikke lige første prioritet. Vi har sat en væg op i stuen og derved fået et ekstra værelse som bliver vores soveværelse, vi mangler stadig lidt malerarbejde osv men vi er ved at være godt med. 
Kontoret og stuen agerer pt opevaringsrum for alle møbler og kasser, et kæmpe kaos - men for hver dag sker der da en lille smule og vi får færre og færre kasser, heldigvis!

Min krop siger fra og de sidste to dage har foregået på langs for mit vedkommende for at komme til kræfterne igen, kærestemanden er fantastisk og knokler bare videre når han kommer hjem fra arbejde. Det har været en hård uge med maler og tømre arbejde til langt ud på aftenerne mange dage i træk. Men det betaler sig, for det bliver bare SÅ godt - Mynthe er også ellevild, det er vi alle sammen faktisk. Det er allerede godt nu, så kan kun drømme om hvor fedt det hele er om bare et halv eller et helt år. Vi har mange planer! 

Mynthe havde lidt svært ved at finde rundt i rummene de første par dage men nu er der styr på det hele, hun er så sej! Hun er på værelset næsten konstant og lukker døren efter dig (hende min lille pige der ellers er så bange for lukkede døre) Hun lægger sig til at sove uden brok om aftenen overhoved og så helt uden sengehest på sengen, haven er hendes lille fristed, hun sidder i æbletræet på hendes "tænkested" som hun siger eller leger rundt på græsset, også med lukket dør og helt alene derude, hun er nok den der har vænnet dig hurtigst til det hele, det er så fedt at se. Jeg selv har haft liiiidt svært ved at være nede ved jordhøjde - det er mig i en nøddeskal, jeg er en total kylling og går rundt om mig selv og tjekker alle døre og vinduer hele tiden. Det kommer med tiden. Og så er det bare en kæmpe befrielse for min krop at slippe for trapperne til 2. sal flere gange dagligt. Skønt. 

Det kommer dog til at tage lidt tid med resten af huset fra nu af og bloggen her kan desværre også gå hen og blive lidt forsømt det næste stykke tid - for imorgen begynder det virkelige liv igen for mig. - Mere om det senere. 

Image and video hosting by TinyPic

1 kommentar:

  1. Det er skønt med en have! Om sommeren er det som at have et ekstra rum - som om huset er vokset :-)
    Og hvor er det godt at du allerede kan mærke i kroppen at du ikke gå på de trapper.

    SvarSlet

Jeg elsker alle jeres søde kommentarer, og forsøger så vidt muligt at svare på hver enkelt men det tager måske lidt tid. Om ikke andet, læser jeg dem alle og sætter virkelig pris på at I har lyst til at kommentere - TAK :D