onsdag den 26. marts 2014

Familieforøgelse - Vi forsøger igen...

I fredags var vi ude og hilse på denne lille skønhed, vores kommende kattekilling. Jep, vi udvider familien - og selvom Mynthe nok helst så at det var med en baby, så bliver det altså med en kat i denne omgang. 

I huske måske hele den uheldige situation med rotterne? (ellers kan den læses her) Det går stadig Mynthe lidt på og hun savner dem næsten dagligt - dét gør jeg også, men mit helbred er blevet SÅ godt. Jeg behøver ikke længere astma medicinen og kan trække vejret uden besvær, så ja, det var det værd selvom det absolut ikke var sjovt. 
En "dum" fejl, men hvor skulle vi have vidst det fra - jeg havde jo haft rotter før. Nå, men pyt! Nu er jeg blevet testet for alt, det hele er selvfølgelig undersøgt grundigt inden vi byder denne lille smuksak ind i vores familie, og ham kan jeg sagtens tåle. 

Vi har længe gerne ville have en kat, men vi synes det er synd at have i en lejlighed, og nu med vores rækkehus bød muligheden sig. Vi er begge vokset op med katte, jeg havde min elskede Madonna i 17 år. Hun var der inden jeg blev født, og da jeg kom til verden veg hun ikke fra min side - barnevognen, sengen, puslebordet mm. når jeg græd hentede hun legetøj, og senere da jeg blev ældre var hun også altid ved min side, hun hentede mig sågar ved busstoppestedet når jeg kom hjem fra skole. Hun døde bare 16 dage inden jeg skulle afsted på efterskole i et år og jeg tror det var meningen. Jeg tænker faktisk på hende næsten dagligt og har gjort det siden, selvom det er over 10 år siden. Den der tanke om at skulle knytte sig til en ny kat har været svært, men nu er jeg klar! 

Elvis har vi døbt ham, vi faldt for ham med det samme - ikke mindst fordi han har et fint M i panden. Han er ingen racekat eller noget andet fint, blot resultatet af to katte der har hygget sig, dog har hans mor vidst lidt norsk skovkat i sig, så han bliver en lille pjusket sag. 
Egentlig forestillede jeg mig at vi skulle have en voksen langhåret kat fra et internat, men kærestemanden gik med idéen om en almindelig huskat - en kattekillig, nå men så er det jo godt vi er gode til kompromiser herhjemme. Mynthe og kærestenmanden fik deres vilje med en killing, og jo det er da også hyggeligt og især for Mynthe, og jeg fik lidt langt hår, uden det bliver for meget. 

Vi glæder os, især Mynthe som mener hun bliver verdens bedste kattepasser. Vi har købt en bog til hende om kattekillinger der fortæller hvordan man passer dem, hvad de kan lide og hvad de bestemt ikke kan lide at man gør ved dem. Hun har allerede tegnet de første 20 tegninger af og til Elvis, tegnet mus, legetøj og mad til ham - nu skal tiden til den 28 maj bare gå rigtig stærkt, så vi kan få ham hjem!


Image and video hosting by TinyPic

2 kommentarer:

  1. Nåååårh, tillykke med Elvis - hvor er han dog fin! :)

    //Emilie
    http://gravidmedlupus.blogspot.dk/

    SvarSlet
  2. Tillykke med familieforøgelsen.
    Hvor er han sød lille Elvis :-D
    Kæledyr får bare en helt særlig plads i familien og når de ikke længere er der, går det virkeligt op for en hvor meget, sådan et kæledyr betød ;-)

    SvarSlet

Jeg elsker alle jeres søde kommentarer, og forsøger så vidt muligt at svare på hver enkelt men det tager måske lidt tid. Om ikke andet, læser jeg dem alle og sætter virkelig pris på at I har lyst til at kommentere - TAK :D