Stolthed, opdragelse og en dårlig hukommelse..

Børn er af en forunderlig skabning, de tilpasser sig. Uanset hvad, (næsten da) tilpasser sig til hvordan deres liv og opvækst nu engang bliver. Mynthe er en super kærlig, omsorgsfuld og ikke mindst selvstændig og ansvarsfuld lille pige - meget af det, tror jeg egentlig stammer af at jeg er syg og hun måske ikke helt vokser op på samme kår som andre børn. Eller jo, selvfølgelig gør hun det, hun er samtidig også bare kendt med at nogen ting kan mor ikke eller også tager det bare længere tid, og samtidig er hun nødt til at hjælpe til. For mig er meget af det blot en god og disciplineret opdragelse som hun formegentlig havde fået alligevel, også selvom jeg ikke havde været syg. 

Nå men, én af de ting der ofte kan volde lidt problemer, både irriterende og sjove, er at jeg har en rigtig dårlig hukommelse.. Virkelig dårlig desværre. Mange ting er helt forsvundet, både det for længe siden og det der skete igår, heldigvis kan jeg med hjælp fra billeder tvinge hukommelsen lidt igang. Det kan også være ret overraskende indimellem faktisk, jeg er nemlig mester i at finde penge. Forstået, at hvis jeg sælger noget og får kontanter retur, lægger jeg dem et sted så jeg ved jeg kan finde dem igen, problemet er bare at jeg imellemtiden glemmer det. Det hænder ret tit at jeg finder et par hundrede eller mere i en krukke i køkkenet, en dag fandt jeg sågar 2500kr i en gammel skotøjsæske.... Helt ærligt? Hvorfor lægger jeg dem også der. Nu kan jeg huske at de stammer fra en solgt seng og at jeg synes de skulle gemmes godt af vejen og spares op til ferie, men.. med min hukommelse er det da et umuligt "gemmested" - de kom frem efter et par år, og spørg lige om jeg blev glad? - for ikke nok med at jeg glemmer gemmestedet, nej jeg glemmer helt deres eksistens, så det er som at få pengene på ny!

Igår da jeg lagde Mynthe i seng, proklamerede hun at hun ville have kjole på idag, og det skulle jeg altså huske. Hun ville også gerne have en makrelmad med på madpakke med mayonaise og ikke reumolade. Se dér kommer udfordringen for hukommelsen, men jeg huskede det hele. 

Og imorges da Mynthe stod op og så kjolen der var lagt frem og en smurt madakke som ønsket, sagde hun bare "Mor, idag er din hukommelse da vidst ret god - for du har husket det hele, jeg behøvede slet ikke at hjælpe dig" 

Først blev jeg lidt ked af at min datter skal tænke sådan, sikke et enormt stort ansvar hun nogengange må føle - MEN, så bagefter efter lidt tid, nej fanden heller, jeg er skide stolt af hende, og især fordi hun ikke tager noget for givet, men derimod altid står i første række til at hjælpe til - det gælder ikke kun mig, men alle hun har kær. Hun er simpelthen skide fantastisk ja hun er, men.. når alt det så er sagt - så kan hun altså også være en helt normalt stædig og irriterende lille pige på 4 år der gerne bare vil gå klædt i lyserødt tyl og bestemme dagen lang :-)