onsdag den 1. januar 2014

Håb og drømme for år 2014

I år har jeg valgt ikke at have nogen nytårsforsætter.. Jeg kan alligevel aldrig overholde dem og ender med at skuffe mig selv og det går bare ud over samvittigheden. Nej dét gider jeg sgu' ikke mere! Det her er MIT år og MIG der bestemmer, så jeg har tænkt mig at gøre alting på min måde.

Dermed ikke sagt at jeg ikke har håb og drømme - dét skal man da have! I år er nytårsforsætterne derfor skiftet ud med nogle drømme og håb, på den måde bliver jeg ikke skuffet hvis ikke det sker, men derimod bare super glad hvis det rent faktisk sker.

Jeg drømmer og håber på et bedre helbred der forhåbentlig giver mere overskud, jeg drømmer om at være en endnu bedre og nærværende mor og kæreste. Jeg håber på at der kommer styr på mit stofskifte så jeg måske kan begynde at tabe mig. Jeg drømmer om at blive så godt som medicin fri således at jeg kan slippe for alle de mange dumme ting og ikke mindst hormoner jeg fylder i min krop. Jeg drømmer om at min male lyst kommer retur og at mine hænder igen tillader lidt hækling. Jeg håber på mere tid og lyst til at blogge, både her, der og allevegne, og ikke mindst at blive bedre til at svare på mails og kommentarer. Jeg drømmer om mere overskud til at se mine veninder, og energi og kræfter til meget mere kreativitet. Jeg drømmer om at min hukommelse bliver bedre og mine motoriske evner stærkere. Jeg håber på at huske at forevige vores liv med mange flere billeder med mit rigtige kamera og ikke bare med telefonen. Jeg drømmer om meget mere udeliv sammen med Mynthe. Jeg håber på atter at kunne læse bøger igen. Jeg drømmer om nyt fjernsyn, spisebord og spisebordsstole - eller endnu bedre, en ny bolig med spisestue og en lille have. Jeg håber på at komme til at se min familie noget mere og ikke mindst, at min ansøgning om et ressourceforløb går igennem hos kommunen. Jeg drømmer om min helt egen lille bil - det vil gøre min livskvalitet SÅ meget bedre. Jeg drømmer om flere penge, et sundere liv, flottere hår og renere hud, og så håber jeg på færre katastrofer og ulykker, og langt mere glæde omkring i verden.

Ja jeg drømmer om meget og håber på mange ting - men ved I hvad? Det er drømme og håb der holder gejsten oppe. Jeg forventer ingenting, men tænk hvis nu bare én eller flere af tingene skulle ske, eller måske endda halvdelen eller mere, se så springer jeg af glæde! Jeg er træt af at blive skuffet og ikke mindst skuffet over mig selv, næh nej, i år er der ingen krav eller forventninger, det er bare mig mig mig og så lige mine to guldklumper det hele skal handle om - dét er da vidst det eneste "nytårsforsæt" jeg har!

Har du mon også mange drømme og håb om det kommende år?


Image and video hosting by TinyPic

10 kommentarer:

  1. Lyder som nogle gode håb og drømme...Dem har jeg os masser af...
    Jeg skrevet lidt om det på bloggen, men i grove træk har jeg også udnævnt 2014 som værende mit år.
    Noget med noget vægttab/livsstilsomlægning, noget med mere nærvær og kvalitet i det i hverdagen, noget med at finde mig selv, og arbejde med mig selv.
    Ja, drømme er der nok af.

    Godt nytår, håber at minimum een går i opfyldelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis, jeg tror også at 2014 er mit år :-)
      Og sikke skønne drømme/håb du også har.

      Slet
  2. Jeg krydser fingre for at bare noget af det sker ♡

    SvarSlet
  3. jeg kender dig ikke, men ønsker alt det bedste for dig og dine. Jeg følger din dejlige blok hver dag, og har indtryk af en rigtig dejlig mor og god kæreste, og synes at du er et fantastisk kreativt menneske, og glæder mig til dine dejlige madpakker....godt nytår

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak for dine skønne skønne ord. Det er netop sådanne kommentare der gør det hele lidt sjovere og mere overskueligt :-)

      Slet
  4. Drømme er helt klare bedre end begrænsningen- jeg synes ihvertfald, at nytårsforsætter er med til, at sætte begrænsninger for en. Så håb og drømme er da helt klart bedre!

    Et lykkebringende nytår herfra!
    /Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du absolut helt ret i, og begrænsninger kan vi ikke lide!
      Gid du også må få et dejligt år

      Slet
  5. Livet har brug drømme og ønsker;-)
    Uden vil vi mennesker gå i stå, dog skal målene realistiske, ellers mistes lysten til at arbejde sig hen mod dem.
    Jeg er slet ikke til nytårsfortsætter, synes det er noget mærkeligt noget. Jeg sætter hellere som dig mine ønsker som mål og "gulerod" i mit liv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig ja, drømme skal der til - og gerne mange af dem! :-)

      Slet

Jeg elsker alle jeres søde kommentarer, og forsøger så vidt muligt at svare på hver enkelt men det tager måske lidt tid. Om ikke andet, læser jeg dem alle og sætter virkelig pris på at I har lyst til at kommentere - TAK :D