mandag den 16. december 2013

Børnehave nissen, Tiske, har været på besøg - Beretninger fra dagen


Hej alle I søde små børn på rød stue,    

I dag kravlede jeg ind i Mynthes jakke og gemte mig, for jeg kunne godt tænke mig at komme med hende hjem og drille lidt. Og I kan tro at jeg har drillet hende!

Lige efter børnehaven skulle vi til dans fortalte Mynthe mig, hun går nemlig til mgp-dans med en masse andre søde piger, i dag havde de alle sammen nissehuer på, og jeg fik lov til at kigge på dem imens jeg passede godt på drikkedunkene, Mynthe var så fin i sit danseskørt – sådan et ønsker jeg mig.
Da vi kom hjem skulle Mynthe i bad, men imens hun tog tøjet af var jeg allerede hoppet op i hendes badekar i en lille båd, jeg troede man kunne fiske der hvor der var vand? Jeg fangede ingenting – så jeg blev lidt sur og fik lyst til at drille.. Så jeg bandt knude på Mynthes natbukser og puttede pastaskruer i hendes sutsko. Og imens hende og hendes mor dækkede bord til risengrød, så tryllede jeg risengrøden rød. Efter maden gemte jeg mig, og da Mynthe fandt mig, var jeg i gang med et stort te selskab sammen med alle hendes bamser inde i hendes seng.
Jeg har været i et rigtigt drille humør i dag, så ved I hvad jeg kom til at gøre? Jeg klippede alle hårene af Mynthes tandbørste, så da hun skulle børste tænder kunne hun slet ikke.. Heldigvis havde hendes mor en ekstra i skabet. Inden vi  fik læst nisse godnathistorier sammen i Mynthes seng fik jeg lov til at lege med hendes rotter, Belle og Bum, de var rigtig søde, de kildede og de ville hele tiden lege med mine klokker på kjolen.

Nu sover Mynthe trygt og godt i sin seng, og gæt hvad jeg har gjort? Jeg har tegnet et stort rødt hjerte på hendes kind imens hun sov, for jeg kan altså rigtig godt lide hende – og hendes søde mor, for hun har nemlig syet et lille danseskørt til mig, ligesom det Mynthe har, det er jeg rigtig glad for.
Der hvor Mynthe bor, har de en nissedør i væggen, der bor Nissetjaws – han er sød og i nat skal ham og jeg holde fest har vi aftalt. Vi har været i køkkenet og stjæle risengrød, saft og pebernødder.

Det har været en dejlig dag, hvem mon jeg skal hjem og drille i morgen?
Kærlige nissekys fra Tiske

Morgendagens madpakke, mon ikke Mynthe bliver ellevild?
Rugbrødsmadderne er pakket fint ind, og rosinpakken indeholder et par pebernødder 
Jeg ELSKER at hun tror på alting og jeg nyder det så længe det varer! 


Image and video hosting by TinyPic

5 kommentarer:

  1. Hvor sød en drillenisse, han må gerne komme på overnatning hos mig :-) du er alletiders nissemor

    SvarSlet
  2. Wauw altså, nu bliver jeg simpelthen nødt til at skrive. Jeg har fulgt din blog længe og går ind og kigger hver dag om der er kommet nyt. Jeg kender dig ikke, men du er allerede mit forbillede selvom jeg desværre ikke har noget barn selv endnu. Alle de ting du gør for og sammen med din datter, det er fantastisk. Du er simpelthen en fantastisk mor. TAK for inspirationen og for at få mig selv til at tro på at jeg også kan blive en god mor. Mynthe kommer til at elske sin madpakke og jeg er sikker på at der ikke er mange andre der har fået pakket sin madpakke så fint ind. Rigtig glædelig jul til jer og tak for en af de bedste blogge jeg nogensinde har læst. :)

    SvarSlet
  3. jeg tilslutter mig til ovenstående. Hvor er du dog en dejlig mor. God jul.

    SvarSlet
  4. Ej hvor pudsigt. Vi har også lige haft besøg at børnehavenissen. Og vores nisse Karla drillede om natten med at pynte op med wc papir overalt. Endda i sko og overtøj. Det er bare sjovt når ungerne tror på det. Og DET nyder jeg også - ligesom du.

    SvarSlet

Jeg elsker alle jeres søde kommentarer, og forsøger så vidt muligt at svare på hver enkelt men det tager måske lidt tid. Om ikke andet, læser jeg dem alle og sætter virkelig pris på at I har lyst til at kommentere - TAK :D