mandag den 16. september 2013

Oprydning og sortering


Oprydningen fortsætter herhjemme, dog ikke i kælderen men i Mynthes tøjskab! Faktisk burde man holde loppemarked to gange årligt, for at sørge for at man ikke samler og tingene ikke hober sig op.

Her er bunken af det tøj Mynthe ikke længere kan passe, og vi er kun halvvejs igennem skabet..... Jeg ryddede ud i hendes skab i foråret, tænk engang - helt ærligt, hvordan fanden kan hun voksne så meget? Vi har næsten lige været til 4 års tjek hos lægen hvor hun blev målt, 14cm det sidste år, ja så tror jeg da pokker at hun ikke kan passe noget af hendes tøj, synes jeg køber og køber men alligevel stumper bukserne og bluserne.
Jeg selv er en lille lort, hendes far er ret så høj så formegentlig er det der hun har højden fra, men hun måtte nu gerne sænke farten bare en liiiiiille bitte smule så min pengepung kunne følge med!

Om det kan betale sig at sælge det på loppemarked? Nej sikkert ikke, jeg kunne nok få mere på trendsales eller den blå avis, men skidt, det er ikke besværet værd. På loppemarked kommer der glade mennesker og køber det de har brug for til deres børn, billigt. På den måde ved jeg at tøjet tjener sin fulde værnepligt og at nogle bliver glade for det - det der ikke bliver solgt ryger til mødrehjælpen.

Engang gik jeg meget op i mærker, det gør jeg for sin vis stadig, dog slet ikke på samme måde - det kan nemlig ikke betale sig! Er i klar over hvor tit Mynthe kommer hjem med hul på knæet eller rødbedesaft ned af blusen? Det kan simpelthen ikke betale sig, så her kører vi mest HM og bilka. Og ellers jagter jeg tilbud, jeg eeeeeelsker en god handel hvad end det er brugt eller nyt på tilbud, så jo, lidt har hun da - især af overtøj og fodtøj, der går jeg altså ikke på kompromis.

Jeg må så også ty til korset, at det 'bedre' tøj indimellem ryger til salg på instagram eller trendsales - f.eks. overtøj og sådan, må den måde får jeg råd til nyt. Total win win for alle parter!


Image and video hosting by TinyPic

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker alle jeres søde kommentarer, og forsøger så vidt muligt at svare på hver enkelt men det tager måske lidt tid. Om ikke andet, læser jeg dem alle og sætter virkelig pris på at I har lyst til at kommentere - TAK :D