onsdag den 21. august 2013

Mit ømme punkt // Vægttab

Jer der sidder på den anden side af skærmen, har ingen anelse, men de der virkelig kender mig, ved hvor meget det i virkeligheden påvirker mig – dagligt, og måske endda mere end de lige først troede. Vægten, næsten alle kvinders ømme punkt. Jeg vejer for meget – alt for meget! Jeg har fået et helt fantastisk tilbud, og derfor kommer sandheden nu frem – og måske er det egentlig godt for mig og kan være med til at motivere mig.
Jeg har altid været ’lidt større’ end de andre piger, også i folkeskolen, ikke meget – bare bredere bygget og som ung pige syner det af meget.
Graviditeten gik egentlig fint, 11kg tog jeg på, og de sidste tre uger, 5kg i ren væske. Dengang da Farmanden og jeg besluttede at gå fra hinanden, gik der nogle måneder inden jeg rent faktisk flyttede, nogle rigtig hårde måneder for mig, men som også gav mig lysten til at tænke over mit kalorieindtag - faktisk gjorde det at jeg tabte mig ret meget. Vægten fortalte mig et tal jeg aldrig havde set før, måske endda 3-5kg for lidt. Helt tilfreds bliver man jo nok aldrig, al min muskulatur i og omkring mit maveskind er sprunget og ødelagt, for altid, hvilket gør at min mave hænger  – ikke meget, men lidt. Se dét kan jeg nok lære leve med, men vægten.. det ødelægger mig. Det generer helt klart mig selv mest, selvfølgelig kan min kæreste også se og mærke det, men det er hos mig selv problemet ligger. 
De sidste to år har jeg taget rigtig meget på, næsten omkring 20 kg – ja hvordan fanden er det muligt? Min lorte sygdom! Dum dum dum medicin jeg har været nødsaget til at tage i alt for lang tid, og det faktum at jeg er inaktiv evig og altid. Jeg kan ikke ret meget før min krop siger fra og gør ondt. Jeg har aldrig spist sådan rigtig rigtig usundt, men jeg elsker brød og en god is i ny og næ – dette er dog for længst langt på hylden, de sidste 4-5 måneder har jeg minimeret indtaget af kulhydrater og kalorier, og virkelig tænkt over hvad jeg har puttet i munden. Medicinen er udskiftet til et andet mærke, men mængderne af mit medicinindtag kan desværre ikke reguleres lige pt og vil selvfølgelig også påvirke, og gøre et vægttab dét sværere. Men det er da gået lidt ned på vægten det sidste stykke tid, bare kun lidt.. meget lidt. Der er nemlig kommet endnu en forhindring, jeg har fået konstateret lavt stofskifte! Halleluja, og som om jeg ikke havde nok at slås med, ja så er jeg praktisk talt fanget i en 80 årig’s krop pga min sygdom, og ved i hvad? Det er satme svært for en 80 årig at tabe sig!!!!
Jeg har et mål.. Et lidt hemmeligt mål faktisk, men nu er jeg jo alligevel i gang med at røbe mit aller inderste! Jeg, eller nærmere vi, går herhjemme og drømmer lidt om et fælles barn. Det er slet ikke muligt eller aktuelt lige nu og her, der spiller mange flere faktorer ind, end kærligheden imellem to mennesker – men, taber jeg mig en 10-15kg vil det gøre min krop så godt at det rent faktisk kan forbedre mine chancer, og måske målet kunne komme lidt tættere på?

Slankekure er ikke mig, faktisk har jeg aldrig rigtig forsøgt mig med det sådan rigtig rigtig – måske har jeg ingen rygrad, men egentlig tror jeg heller ikke det er sundt for kroppen. Og da slet ikke sultekure mm. Ligesom jeg altid har syntes at nupo og den slags kure, har været spild af penge..  MEN, det vil jeg sgu’ skide på lige nu, mit hoved skriger om hjælp og det har jeg nu fået. Jeg er blevet tilbudt at teste Nutrilett slankeprodukter i nogle uger, og jeg er vild af glæde. Jeg aner ikke om det virker eller om det er noget for mig, men jeg tænker at jeg skylder mig selv at give det et forsøg. Jeg har min læge med ind over, hele vejen igennem, og i stedet for mine normale kontrolvejninger og blodprøver hver 3. uge, bliver det nu gjort ugentligt istedet. Jeg er spændt på om der rent faktisk vil ske noget – de ændringer jeg kan foretage mig, vil udelukkende være rent kostmæssigt idet jeg ikke kan dyrke motion, ikke engang lange gåture desværre. Som start vil jeg bruge nutrilett’en som et supplement til min almindelige daglige sunde og kalorielette kost, og hvis det går godt, vil jeg forsøge at erstatte nogle af måltiderne med nutrilett produkterne, nu må vi se, jeg er nødt til at lytte til min krop hele vejen igennem – men jeg føler mig så klar, jeg er blevet målt og vejet på kryds og på tværs, og er spændt på om der rent faktisk sker noget med tallene!

Jeg krydser mine små fede fingre og håber så inderligt at det kunne hjælpe bare en smule, at det kan gøre det umulige, muligt – om ikke andet bare hjælpe mig på vej.


Fremover vil der jo altså nok komme lidt ”slanke indæg” ind imellem her på bloggen  – bare for en tid, beklager hvis ikke du gider den slags, jeg lover at bloggen vil forblive sig selv, på alle andre punkter. 
Produkterne til dette indlæg er sponsoreret


Image and video hosting by TinyPic

25 kommentarer:

  1. Pøj pøj ........håber virkelig at det lykkedes. Du er modig at du tør smide det op her, fantastisk! Endnu engang pøj pøj!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak, det skal sku lykkedes - på den ene eller den anden måde.
      Modig ved jeg nu ikke, men det fylder jo en del hos mig og kan det hjælpe til at give lidt motivation er det kun godt jo. Men må da indrømme at jeg var længe om at trykke på knappen "udgiv" til indlægget ;-)

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Hvor er det bare sejt gået at du sådan "står frem"! Jeg kender situationen alt for godt selv - Vægt og krop er og har altid været mit aller ømmeste punkt. Jeg sidder selv med 25 kg for meget på sidebenene, kronisk dårlig ryg og et sind der ikke altid vil som jeg vil. S¨fuld forståelse herfra... Jeg håber for dig at du kommer igennem det og ud på den anden side - Med et bedre helbred og et dejligt mål i sigte! (Fantastisk mål at have!) :-) Jeg følger med fra side-net-linien og krydser fingre for dig! Hep Hep Hep!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din søde kommentar. Ja det er ærgerligt man skal kæmpe med det, sammentidig med så meget andet.. Målet hjælper lidt på det, og om ikke andet kan jeg jo kun håbe på et bedre helbred generalt. Dejligt med hep og krydsede fingre, tak :-)

      Slet
  4. Hvor er det bare flot skrevet.
    Så åben, ærlig og fast besluttet på at ændre det.
    SÅ FLOT! :)
    Jeg ønsker dig RIGTIG god vind.
    Mvh. Sisse

    www.lykkefregnen.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak, dejligt med lidt ros og søde ord :-)

      Slet
  5. Sikke et dejligt indlæg. Hepper på dig, og vil glæde mig til at læse flere indlæg der forhåbentlig kan inspirerer og motiverer mig til at bide tænderne sammen :-)
    Kh Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt med heppere - tak :-)
      håber da at kunne inspirerer lidt, vi "tykke og energiforladte" må jo stå sammen.. Tihiii :-P

      Slet
  6. Wow, HEIA HEIA! Masse lykke til! Dette klarer du! :)

    SvarSlet
  7. Hvor er det spændende - det vil jeg glæde mig til at læse om! Rigtig god fornøjelse - du skal nok klare det! ;)

    //Emilie
    http://gravidmedlupus.blogspot.dk/

    SvarSlet
  8. Med vilje kommer man langt og det udviser du. Jeg er også i samme båd som dig,, kronisk syg og medicin der er skyld i at vægten er øget med ti kilo. Med en knæskade, tilbagevendende depressioner, kronisk træthedssyndrom og så har jeg lige fået at vide at mine mange smerter skyldes fibromyalgi så er det tilsammen en cocktail der i den grad spænder ben for vægttab. Jeg kunne godt tænke mig at smide nogle kilo og ved at hvis jeg bare dyrker motion ryger de ti kilo hurtigt, men kroppen vil ikke øv.....
    Jeg ser frem til at følge dig og vægttabet pøj pøj til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh din stakkel, ja så sidder vi jo lidt i samme båd - øv!
      Dumt det skal være så skide svært og fylde så meget.
      MEN kampen skal jo tages før eller siden ;-)

      Slet
  9. Tja, det med problemer med vægten kender jeg desværre også alt til, men du ønskes rigtig meget held og lykke med vægttabet og projekt baby:)

    Jeg er ny læser på din blog, hvad fejler du?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak :-)

      Jeg har nogle forskellige diagnoser, men den primære er fibromyalgi som gør at jeg har kroniske diffuse smerter overalt i kroppen men primært i de lidt større muskler og led, der gør at jeg bliver meget inaktiv - og med tung medicin hjælper det jo desværre ikke på vægten.

      Slet
  10. Jeg håber at du kommer med opdateringer - Jeg har aldrig været for de der pulverkure... Hvad skal man leve af bagefter?
    Jeg håber at det lykkes for dig... Måske kunne det inspirere mig til at få tabt de lidt for mange ekstra kilo, jeg bærer rundt på :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig gør jeg det :-)
      Jeg har heller aldrig prøvet det selv, og har også altid tænkt mit omkring det - men hvad, nu giver jeg det et forsøg! For mig skal det bare bruges til at kickstarte vægten med, gære min krop opmærksom på at der altså skal ske noget nu - bagefter skal jeg selvfølgelig leve sundt og tænke over tingene, det ville være dumt at ødelægge det igen jo.
      Jeg er slut med medicin osv. og jeg har længe været fast på samme vægt, mit problem er blot at gå ned i vægt, når målet er nået skal det nok gå fint med at 'holde' vægten. forhåbentlig da.

      Slet
  11. Jeg er lige bag dig smukke. Sammen kan vi det her. Sagtens!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Fantastisk - tak, vi må heppe sammen! :-)

      Slet
  12. Hep hep hep heppp! Kan du høre jeg hepper på dig? Du tør sige det, stå ved det og gøre noget! Det er jo aldrig for sent, er min tanke...og NU gør det noget...Godt for dig ;)

    Pøj pøj!

    // Rikke //

    SvarSlet
  13. Du skal da ikke undskylde at du skriver om slankekuren. Det er din blog og den handler om det der betyder noget for dig. Det at du skriver personligt og ikke bare om lige gyldige, overfladiske ting er jo grunden til at vi gider at følge med =)
    Held og lykke med projektet, også slutmålet! Det er en god motivation ved jeg fra personlig erfaring. Jeg kan slet ikke få de der drikke ned, så jeg går low carb vejen. Men det bliver spændende at høre hvordan det går.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød, tak! Det er kun dejligt at folk gider 'være med' - min blog ville ikke kunne eksisterer hvis den ikke var bare lidt personlig, så ville interessen for at skrive forsvinde.
      Frygter også lidt jeg får svært ved det.. Heh.. De smager ikke just fantastisk! Heh..

      Slet

Jeg elsker alle jeres søde kommentarer, og forsøger så vidt muligt at svare på hver enkelt men det tager måske lidt tid. Om ikke andet, læser jeg dem alle og sætter virkelig pris på at I har lyst til at kommentere - TAK :D