tirsdag den 23. april 2013

Min kedelige trivielle hverdag // brok


Jeg keder mig!
Sådan rigtig rigtig keder mig... Jeg ved at jeg har sagt det før, men jeg er så inderligt træt af min situation og mit evige trivielle kedelige liv - og ja, jeg har sgu' ærlig talt lidt ondt af mig selv lige fortiden.
Jeg går bare herhjemme og keder mig, førhen kunne jeg godt få tiden til at gå - jeg kunne 'underholde' mig selv og fik lavet forskellige kreative sysler mm. men nu, i takt med at vejret er blevet lidt bedre, er mit helbred og min krop også blevet bedre og nu hungre jeg altså efter at få noget at lave og komme ud blandt andre mennesker. Mit problem er så bare at jeg ikke kan komme igang igen på normal vis, jeg er i kommunens klør' og skal rette mig efter dem. Måske husker I nogle af mine tidligere indlæg med diverse frustrationer omkring kommunen, for at sige det pænt har de ikke just været på min side - eller for den sags skyld ytret ønske om at hjælpe mig videre. Jeg har været sygemeldt i 4 år nu, on/off og haft mindst 12 sagsbehandlere! Ingen kan gøre mig klogere og ingen synes at kunne hjælpe mig.

Jeg er 'vurderet' til at kunne arbejde mellem 10-15 timer ugentligt, det er så svært at vide præcist, for ingen dage er ens. Og på de dårlige dage er det jo rart at være hjemme, så jeg kan lade op og være bare nogenlunde frisk til Mynthe kommer hjem. Her er det også en kæmpe bonus at vi har fået flyttet børnehave, hun starter på næste onsdag og det bliver bare SÅ godt - og forhåbentlig kan det hurtigt mærkes på min krop. På de gode dage længes jeg efter et arbejde, gode kollegaer - generelt bare den følelse af at der er brug for en, dén savner jeg!

Jeg har før været startet op på forskellige ting, uddannelse, arbejde mm. fordi NU var jeg træt af at gå hjemme og NU kunne helbreddet sikkert godt klare det, men hver gang, har jeg efter et par måneders kamp måtte opgive. Måske burde jeg havde lært det nu, men altså - hvorfor lige mig? Der er så mange ting jeg gerne vil, jeg elsker at arbejde og have et travlt liv!

Om tre uger skal jeg til endnu en special læge konsultation, forhåbentlig en af de sidste og forhåbentlig også den der kan give bare lidt mere afklaring hos kommunen! For dem er det nemlig ikke nok med diagnose fra egen læge og reumatolog, der skal mere til og derudover endda også et specielt smerteforløb - et kursus der er 36mdr. ventetid på, og før jeg har gennemgået det, kan jeg ikke komme i betragtning til nogen form for arbejdsprøvning, og før jeg har gennemgået minimum 2 fulde arbejdsprøvninger kan jeg ikke komme i betragtning til at søge flexjob, en process der snildt kan tage flere år!!!!
Det er SÅ trættende at tænke på.. Alle mine drømme sættes på stand by! Én ting er at skulle gå hjemme, føle sig ubrugelig og nyttesløs - men tilmed kommer bekymringerne om endnu flere år på kontant hjælp, drømme om huskøb, uddannelse, muligheden om flere børn mm. udskydes til det uendelige.

Jo mere jeg tænker over tingene, jo mere fylder det også oppe i mit hoved og jo mere indebrændt bliver jeg! Shit hvor skal man gå meget lort igennem altså. Jeg kan godt forstå at mange sygemeldte ender med en depression, for hold da op, det er jo til at få grå hår af!
Jeg har altid været enorm pligtopfyldende og sød, og 'føjet' andre - men de sidste par måneder har gjort mig mere og mere indebrændt, og jeg er begyndt at tænke anderledes og mere på mig selv. Så efter mit lægebesøg er der ingen kære mor, så kan kommunen bare vente sig kan de.. Nå!


Beklager mit sure opstød, alt er ikke rosenrødt, så den slags forekommer altså også her på bloggen.. 
Hvorend jeg gerne ville være fri, er det nu engang en del af mig. 


Image and video hosting by TinyPic

17 kommentarer:

  1. Det er bare brok, og nogle gange har man bare brug for at få luft!! (håber det hjalp)
    Har svært ved at sætte mig ind i, hvordan det må være at gå hjemme og føle sig ok-frisk men alligevel ikke kunne gøre noget og føle sig "nyttig" (i mangel af bedre ord). Håber lidt bisse-attitude over for kommunen vil hjælpe.

    SvarSlet
  2. Det er ok at brokke sig bare brok løs:) jeg skrev også et brok indlæg i dag om den trælse lock out. Har lige lagt en grædende datter i seng, der er ved at gå op i limningen over ikke at må gå i skole.... Nu må det gerne stoppe.

    http://hvisvindenvender.blogspot.dk/2013/04/er-der-stadig-lock-out.html

    Håber dagen er bedre i morgen for dig:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at vide andre end mig også kan komme med lidt brok - indimellem trænger man bare til lidt luft :-)

      Slet
  3. Hvis ikke at det var her, at man gerne måtte brokke sig, så fanden er det så?
    Det er så dejligt befriende, at det hele ikke altid bare er lutter idyl, men at hverdagen også kigger indenfor.

    Jeg håber, at der bliver fundet en løsning for dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg ved nu ikke om jeg ville kalde det befriende, tihiii.. men set udefra kan blogverdenen jo godt hurtigt komme til at ligne et glansbillede uden fejl, så her hos mig kommer fejlene også til syne indimellem, det er jo en del af det hele :-)

      Slet
  4. Du skal ikke beklage noget.
    Det er surt at være dig kan jeg læse, håber at der bliver lyttet til dig på kommunen næste gang!!!
    Det er SÅ ufedt at blive sat totalt ud af spil.
    Gode tanker herfra!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine gode tanker, jeg er sikker på at de hjælper :-)

      Slet
  5. Det kræver superkræfter at være syg, især når man som du, skal kæmpe med kommunen.
    Jeg ønsker dig alt det bedste.

    SvarSlet
  6. Åh, du skal jo have lov til at brokke dig! Jeg forstår godt dine frustrationer, og hvor er det dog uretfærdigt for dig. Jeg håber at kommunen lytter mere til dig næste gang - og at fremtiden bliver bedre (og at de tager sig sammen, så der ikke bliver så meget ventetid for dig).

    Jeg kan rigtig godt følge dig i at du keder dig og at alle dagene bliver ens. Jeg kan jo sagtens sige en masse, men det ændre ikke på hvordan du føler. Jeg håber på det bedste for dig :)

    Christina / frkstubba.blogspot.com

    SvarSlet
  7. Kære du,
    Hver gang jeg læser et af dine indlæg omkring din situation mht job og uddannelse og sygdom, tænker jeg "man må da kunne hjælpe på en eller anden måde, få plantet et frø af inspiration (som kommunen ikke kan slå ihjel!!!)"
    Nu skal man jo være meget påpasselig med at gøre sig klog på andre menneskers liv, og komme med gode råd, men jeg vover pelsen alligevel.... jeg tror simpelthen du har brug for et ordentligt skud positiv inspiration og energi. Spejle dig i nogen, som kan give det det ekstra pift til nu engang at få det bedste ud af situationen. For den er jo som den er, situationen. Alt det kommunale pjat og pjank kan du hverken gøre fra eller til ved, så hvorfor ikke få det bedst mulige ud af ventetiden? Jeg kender flere, som har været til foredrag med f.eks. Chris McDonall (staves det sådan???) og som er gået derfra med et helt andet syn på tilværelsen og dens udfordringer. Måske der også er andre gode fredragsholdere du kunne have interesse i - hiv en god veninden med under armen og kom afsted og få et boost af noget positivt :-)
    Eller hvad med at begynde at skrive din egen bog, om din sygdom, prøvelser og tanker i forhold til job, uddannelse, at være mor og kæreste osv. Det ville du kunne gøre de dage du har energi og overskud til det og lade det ligge de andre dage... Dér er du din egen chef og bestemmer selv over din tid. Og det har kommunen slet intet med at gøre....
    Anyways, jeg håber at du tager min kommentar positivt, for det er absolut ment som en kærlig tanke til dig. Jeg har selv prøvet at være i situationen, hvor alt blev trivielt, kedeligt og negativt. Og jeg kunne ikke lide hvad det gjorde ved mit ellers gode humør.
    Masser af HEP til dig - håber det vender:-)
    Kærlig hilsen Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Malene, tak for dine altid så skønne ord.
      Jeg har taget det hele til mig - på den gode måde :-)

      Slet
  8. Kære Camilla, hvor jeg dog føler med dig. Du ved, jeg har været næsten helt det samme igennem. Jeg ved hvor hårdt, ydmygende, trættende, stressende og alt ødelæggende det er at være syg og at være i kommunens hænder uden man selv kan gøre noget som helst, men bare skal vente "passivt" på at tingene går sin gang.

    Jeg undrer mig bare over at du er blevet vurderet til 10-15 timer og har en diagnose og så stadig ikke kan få fleksjob ? Altså hvad mangler de af information ? Det lyder ikke helt som om de følger loven. jeg tror ikke der står noget om at du skal have deltaget på smertekursus inden. Hvis det står i din ress. profil at du er blevet arbejdsprøvet og vurderet og har en diagnose, så skal de sku give dig den fleks!!

    Der er noget som hedder bisiddernetværket, hvor man kan få en bisidder med til samtaler hos kommunen. Det kan være rart sommetider at have en ekstra med og en som også kender reglerne. Især hvis man ikke selv magter mere.

    Og så vil jeg bare give dig det råd; Lad være med at spille helt. Ikke noget med at sige man har det nogenlunde og gerne vil prøve ny uddannelse mm. Du er syg og har en sygdom, som kræver at du ikke kan arbejde fuldtid. Det kan være hårdt at acceptere, men for din egen skyld, så sørg altid for at sige det helt præcist hvordan du har det og ikke lyv dig til at have det bedre.

    Jeg ved godt jeg bare kommer her med alle mulige råd som du sikkert har hørt masser af gange ;) Du kan bare vælge at overhøre dem hvis det er. Jeg kan ikke spille klog på din situation, men jeg mener det i bedste hensigt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde søde Marie, sikke dejligt at læse din kommentar, det hjælper altid lidt når nogle kan forstå en. Jeg er vurderet udfra tidligere virksomhedspraktikker, og hvad der skulle have været en arbejdsprøvning men grundet for lavt timeantal og for meget fravær tæller den ikke med. Og før jeg har deltaget i dette smertekursus, må jeg ikke blive arbejdsprøvet på ny igen.
      Jeg fatter heller ikke helt deres system, men altså.. ja, øv øv! MEN, selvom det har taget en 3-3½ år så har jeg endelig lært at sige fra - også overfor kommunen.

      Tak for din søde kommentar, tænker tit på dig og håber du og din voksende mave har det skønt.
      Knus

      Slet
  9. Et vigtigt fokus for dig bør være at kommunen er din samarbejdspartner, alt hvad de gør er noget de SKAL gøre. Og det er faktisk regeringen som du er sur på, for det er dem der sætter "forhindringer" op for kommunens ansatte - bare se den nye reform, den gør at der nu kan afprøves "arbejdsprøvninger" i op til 5 år!!
    Det er nemt at falde i "de er efter mig, og vil ikke hjælpe" men de gør faktisk bare deres job.

    SvarSlet

Jeg elsker alle jeres søde kommentarer, og forsøger så vidt muligt at svare på hver enkelt men det tager måske lidt tid. Om ikke andet, læser jeg dem alle og sætter virkelig pris på at I har lyst til at kommentere - TAK :D