Jeg ville lyve hvis jeg ikke havde ønsket at ændre den beslutning, som tiden er gået. Jeg har sågar haft papirerne udfyldt og klar til afsendelse.. I begyndelse manglede jeg en modpart der ville sit barn og ikke konstant kom med dårlige undskyldninger. Hver 2. weekend er da ingenting? Hvis det havde været mig, ville jeg kæmpe med næb og klør'. Nå men, det tog sin tid, lang tid, alt for lang tid, men nu er vi ved at være der hvor en weekendfar burde 'være'. Selvfølgelig kan det blive meget bedre, men jeg er fortrøstningsfuld og tror på at det nok skal komme. Nu glæder Mynthe sig til at komme hjem til sin far og Basse og hygge, det er skønt - alle børn har ret til en far! Selvfølgelig har hun min kæreste herhjemme, som hun forguder og elsker overalt på jorden, og selvom han har en stor faderrolle i hendes liv, er han jo ikke hendes far og vil heller aldrig blive det.
Nå, men for fanden! Fælles forældremyndighed - hvem tager beslutningerne?
Det irriterer mig at JEG skal spørge om lov til at gøre ting for eller med mit barn! Helt ærligt, hun er hos mig altid. Det er mit barn. Og ja, selvom det er en helt forkert holdning at have, så tænker jeg nu engang oppe i mit lille hoved at hun er min og det er mig der bestemmer. Basta.
Det skal heller ikke lyde surt, for farmanden og jeg er egentlig ret godt enige om tingene (indtil videre!) og han er lidt af samme holdning som mig - heldigvis. Hun er mest hos mig, så jeg har mest at sige - også med hensyn til flyt af børnehave.
Måske I husker mit tidligere indlæg omkring frustrationen ved et skift for Mynthe, pga mit helbred? Den institution jeg ville have, er der absolut ingen mulighed for desværre - og det til trods for at jeg har fået bevilliget et 'spring' grundet mit helbred, altså at jeg kommer forrest i køen. Nå, men idag har jeg så besøgt en anden børnehave, alene, og det første de spurgte om var hvor faren var, da jeg jo ikke var i den ret at tage den slags beslutninger alene? (citeret af pladsanvisningen de havde snakket med forinden) Altså hallo, fornerm' mig lige, hun er vel forhelvede mit barn? Og ja, gu' fanden har jeg da snakket med barnets far om det, jeg er jo ikke dum!
Nu er det så bare op til min mavefornemmelse - for jo, jeg har fået lov at bestemme! Som farmanden så fint udtalte sig, "du har hende jo mest, dig der henter og bringer, og det er dit helbred, så du bestemmer"...
Og efter alt det brok..... Kender i så det hvor man gerne vil have en andens mavefornemmelse også? (ja ja, kun lidt dobbelt moralsk, tihii..)
Den er ikke dårlig, langt fra, men heller ikke fantastisk. Men igen, jeg er heller ikke helt tilfreds med hendes nuværende børnehave, OG taget mit helbred i betragtning er det måske meget smart? Vil så gerne igang med "et arbejde" eller en anden form for hverdags aktivitet (hvis man da kan sige det?) og det er altså bare rigtig svært når turen til og fra børnehave nærmest tager livet af mig!
Jeg vil gerne bestemme selv, men samtidig hader jeg at skulle være hende der tager den endelige beslutning - rent og skær luksus problem. Mynthe tror jeg er nem at flytte, hun elsker alt og alle og er super imødekommende og accepterende overfor nye omgivelser og mennesker. Det er nok mere mig og min samvittighed - hvad nu hvis vi skal flytte igen? Det håber jeg ved gud ikke at vi skal, før vi om nogle (læs; en del) år skal have hus, men man ved jo altså aldrig om der kommer nogle bump på vejen.. Omvendt, hvis hun flytter børnehave kommer hun tættere på vores hjem, hendes fremtidige skoledistrikt og mulighed for legekammerater tæt på.. Det er måske slet ikke så skidt igen?
hvis du får det godt og er glad, får hun det også
SvarSletgodt, hvis altså det er en god børnehave.
Jeg forstår godt dine frustrationer, men synes egentlig ikke at du skal slå dig oven i hovedet over at du tager en beslutning for din lille familie. Man skal jo få hverdagen til at passe sammen, dér hvor man er, når man er der. Og lige nu har du brug for nogle ting ift din sygdom og sådan skal det jo så bare være. Du tager jo den bedste beslutning for jeres familie. Og som du skriver, så klarer Mynthe den da i stiv arm, specielt, når hun kan mærke det overskud du får ift nu, når du har hentet hende. Du skal sgu ikke tage dig af de kommentarer du kan risikere at støde på - dig og farmand har tydeligvis en klar aftale og det er dét du skal forholde dig til. Ingen andre kender til jeres "samarbejde" og "arbejdsfordelinger" af beslutninger osv ift Mynthe. Håber du forstår min kommentar og ser den som det kæmpe skulderklap som det er! Tanker herfra :)
SvarSletTænk engang at du kunne fjerne fælles forældremyndighed af at han måske var mærket af jeres brud på en anden måde. Nej det skal sgu ikke gå ud over barnet, men du har da ikke været i hans sko? Det der er typisk egoistiske mødre, der vil bestemme selv efter at man er gået fra hinanden.
SvarSletJeg ville aldrig kunne behandle faderen til mit barn sådan!
Hvis man kommer med så personlig og negativt ladet svar som dit, så er det da ALT for barnligt og flabet at du ikke står frem. En sådan anonym kommentar er jo bare latterlig og jeg håber virkelig at den tænkte modtager trækker på smilebåndet og blot bekræfter hende i at hun har truffet den rigtige beslutning for sit barn!!
Slet