onsdag den 13. februar 2013

Børnehaveskift og mors helbred

Jeg har altid svoret at mit helbred på ingen måde skulle gå ud over Mynthe, som min mors helbred er gået ud over mig, jeg har overhoved ikke lidt nogen nød, tvært imod har jeg haft det som blommen i et æg, men alligevel har jeg følt lidt mangel og savn i perioder. Men nu er jeg så nået dertil at jeg nu kan forstå det hele meget bedre i takt med at jeg accepterer det hele mere og mere. Ja jeg er syg, og nej, jeg bliver aldrig rask igen og jeg får heller aldrig en normal hverdag. Men derfor kan jeg jo sagtens have et skønt liv og give min datter en fantastisk barndom og opvækst.

Jeg har ofte tænk på at flytte Mynthe til en børnehave tættere på, da morgenens cykel eller bustur tager ret hårdt på mig, langt op af formiddagen endda, selvom jeg har en fantastisk elcykel. Hver gang har jeg skubbet tanken væk og tænkt, at hun ikke skal lide under mig.  Men idag, har kærestemanden min afleveret hende i børnehave idag og sørme om han ikke også henter hende. Jeg har haft det super godt idag, fyldt med energi og overskud, noget jeg ellers sjældent har. Jeg har nået mange ting som ellers kan tage mig flere dage. Vasket tøj, ryddet op, begyndt på mad og været i bad - og ja, nu tænker du, 'været i bad?' Men ja, det kan  være noget af en udfordring når ens arme ikke vil som man selv vil, men nej, idag har jeg både fået vasket hår, brugt kur OG barberet ben. Bum bum!
Dermed ikke sagt at alt dette skyldes jeg ikke har været afsted i børnehave til morgen. De sidste par dage har været lidt dumme og mest foregået på langs, hvilket også kan være skyld i det. "reglen" hedder én god dag, én på langs, nogle gange mere. Det hele handler om at planlægge. Planlægge hvad jeg vil, kan og skal. Og jeg bliver bedre og bedre.
Jeg er nu, efter små 4 år så godt som udredt, jeg mangler blot at få diagnosen fra en 'fagkyndig specialist'. Den slags er der oceaner af ventetid hos, men jeg har tid til maj, hos Danmarks førerne indenfor det felt. Mest af alt frygter jeg det, men alligevel er der en lille bitte del af mig der glæder mig lidt. Forhåbentlig kan det gøre mig en del klogere på mig selv, og mest af alt, mulighederne for min fremtid.

Nå, men jeg har ringet til en meget nærliggende børnehave idag, fået en rigtig god snak og lagt alle kortene på bordet. Hun var super sød hende lederen jeg snakkede med og jeg skal inden længe på besøg og mærke mavefornemmelsen. Det er slet ikke sikkert at det er en mulighed da der er ventelister osv, men muligheden er der.
Mynthe savner selv at kunne cykle i børnehave eller at vi går med klapvogn, men efter vi er flyttet er der simpelthen for langt. Derudover kommer hun til at gå i børnehave i det distrikt vi hører til rent skolemæssigt, hvilket jo på længere sigt er ret så smart - og så hjælper det lidt på moderens dårlige samvittighed!
Jeg er ret overbevidst om at Mynthe ville tage det hele i stiv arm, hun er god til mennesker og rigtig åben - så på den måde er jeg nu ret sikker på at det ikke ville blive noget problem overhoved. Hvis det overhoved kan lade sig gøre skulle det formegentlig først være til maj hvor der alligevel er stor rokade i hendes børnehave.

Nu må vi se hvad det hele bliver til, det kunne i hvert fald være skønt og gøre mit liv en hel del lettere
Og ellers nyder jeg bare at dagen idag er god og at mine to guldklumper kommer hjem, hånd i hånd lige om snart - hvor heldig kan man være?


Image and video hosting by TinyPic

11 kommentarer:

  1. Stor beslutning men som du selv skriver skal mavefornemmelsen nok fortælle dig, hvad der er rigtigt. Jeg kan sagtens følge dig. Jeg har sclerose, går meget dårligt og med stok så alt skal planlægges men og det er med streg under men:) Intet er dog umuligt selvom man er handikappet, det er jeg nødt til at være overbevist om med to børn der ikke skal lide under mit handikap/sygdom. Vi har både holdt bryllup og været i Disneyland og rundt i Europa på bryllupsrejse. Alt kan lade sig gøre, hvis man husker at tage i mod den hjælp der er:)
    kender godt det med både at vaske tøj, gøre rent og gå i bad på samme dag... Det kan gøre en udmattet bagefter så timing is the key:)

    http://blog.multipelsklerose.dk/2012/07/13/holland-kan-varmt-anbefales/

    http://blog.multipelsklerose.dk/2012/07/12/tilbage-igen/

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh så er du også hårdt ramt, noget hårdere end mig lyder det til, din stakkel. Medlidenhed kan man intet bruge til, men hatten af for dig - og ja, en god portion viljestyrke og lidt god planlægning så kan man det meste!

      Tjekker dim blog ud når jeg har lidt ekstra god læsetid - tak :-)

      Slet
  2. Åh hvor jeg håber at mavefornemmelsen bliver god og at Mynthe for en plads til maj :) er selv vokset op med en syg mor (sukkersyge og angst) og lider i dag selv af angst (heldigvis nu kraftigt aftagende pga en fantastisk psykolog), så kender alt til det med at gøre alt hvad man kan for at skabe så god og tryg en barndom som muligt :)

    Er sikker på at Mynthe klarer et skift så let som ingenting, hvis bare du kan mærke at det er et godt sted og derved føler dig tryg ved at aflevere hende der ;)

    Kh Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine søde ord. Jeg er også sikker på at Mynthe ville klare det hele i stiv arm :-)

      Slet
  3. Åh hvor det rør mig det indlæg!!!

    SvarSlet
  4. Trine havde også et børnehave skift her i december. Og det gik over al forventning. Fra dag et var det som Trine aldrig havde været andre steder, og vi som forældre faldt også meget naturligt ind i skiftet. Så ingen ko på isen. De små tackler langt mere end vi tror de kan.

    SvarSlet
  5. Dejligt med en "god" dag og skønt du har nydt den i fulde drag.
    Du er nået rigtig langt mef din accept af din sygdom. Jeg kan godt forstå du glæder dig til mig, hvor du får din afklaring. Selvom det ikke er rart at få en diagnose/ afklaring så er det en enorm lettelse. Jeg husker tydeligt da jeg fik mine diagnoser på papir det var både med sorg og glæde de blev modtaget. jeg synes det er lettere at arbejde med at man ved hvaf det er man fejler og hvad der skal ske med en. uvished er det værste i verden.
    Ang. børnehaveskiftet så er det absolut noget I skal gøre. Det lyder til at være den helt rigtige løsning for alle parter.
    Pøj pøj med det hele. Jeg følger dig her bag skærmen.

    SvarSlet
  6. Dejligt med en "god" dag og skønt du har nydt den i fulde drag.
    Du er nået rigtig langt mef din accept af din sygdom. Jeg kan godt forstå du glæder dig til mig, hvor du får din afklaring. Selvom det ikke er rart at få en diagnose/ afklaring så er det en enorm lettelse. Jeg husker tydeligt da jeg fik mine diagnoser på papir det var både med sorg og glæde de blev modtaget. jeg synes det er lettere at arbejde med at man ved hvaf det er man fejler og hvad der skal ske med en. uvished er det værste i verden.
    Ang. børnehaveskiftet så er det absolut noget I skal gøre. Det lyder til at være den helt rigtige løsning for alle parter.
    Pøj pøj med det hele. Jeg følger dig her bag skærmen.

    SvarSlet
  7. Dejligt med en "god" dag og skønt du har nydt den i fulde drag.
    Du er nået rigtig langt mef din accept af din sygdom. Jeg kan godt forstå du glæder dig til mig, hvor du får din afklaring. Selvom det ikke er rart at få en diagnose/ afklaring så er det en enorm lettelse. Jeg husker tydeligt da jeg fik mine diagnoser på papir det var både med sorg og glæde de blev modtaget. jeg synes det er lettere at arbejde med at man ved hvaf det er man fejler og hvad der skal ske med en. uvished er det værste i verden.
    Ang. børnehaveskiftet så er det absolut noget I skal gøre. Det lyder til at være den helt rigtige løsning for alle parter.
    Pøj pøj med det hele. Jeg følger dig her bag skærmen.

    SvarSlet
  8. Dejligt med en "god" dag og skønt du har nydt den i fulde drag.
    Du er nået rigtig langt mef din accept af din sygdom. Jeg kan godt forstå du glæder dig til mig, hvor du får din afklaring. Selvom det ikke er rart at få en diagnose/ afklaring så er det en enorm lettelse. Jeg husker tydeligt da jeg fik mine diagnoser på papir det var både med sorg og glæde de blev modtaget. jeg synes det er lettere at arbejde med at man ved hvaf det er man fejler og hvad der skal ske med en. uvished er det værste i verden.
    Ang. børnehaveskiftet så er det absolut noget I skal gøre. Det lyder til at være den helt rigtige løsning for alle parter.
    Pøj pøj med det hele. Jeg følger dig her bag skærmen.

    SvarSlet

Jeg elsker alle jeres søde kommentarer, og forsøger så vidt muligt at svare på hver enkelt men det tager måske lidt tid. Om ikke andet, læser jeg dem alle og sætter virkelig pris på at I har lyst til at kommentere - TAK :D