søndag den 6. januar 2013

Mine nytårsfortsætter.. Er det også noget du gør dig i?

Jeg gør ikke! Eller, jeg plejer ikke.. Faktisk har jeg aldrig rigtig troet på den slags.. Altså at én bestemt dag på året skulle kunne gøre en forskel til hvor vidt man som person kan overholde et løfte man i virkeligheden egentlig bare giver sig selv.. Lidt som dem der starter på ny kur hver mandag, hvorfor lige mandag?
Nå men, i år har jeg besluttet mig for at bide tænderne sammen og prøve det af, for der er rigtig mange ting, personlige ting, jeg gerne vil have ændret i det nye, kommende år. Måske kan det hjælpe at nedskrive de hersens nytårsfortsætter, måske kan det ikke - jeg giver det en chance. Og i og med jeg offentliggøre det her på bloggen, ja så er det måske et lille 'kick start' til rent faktisk at give det hele en chance.


  • Fremtiden! Jeg vil SÅ gerne have styr på mig selv, min situation og hvad der skal ske med mig i fremtiden. Det fylder så godt som hele mit liv og gør mig rigtig frustreret. Jeg er syg og kan derfor ikke have en normal hverdag, men for filan da - jeg er alt alt for ung til bare 'at gå til'! Jeg krydser mine små pølefingre for, at kommunen i det nye år er lidt mere samarbejdsvillige og rent faktisk vil begynde at lytte til mig og mine ønsker - og behov for den sags skyld. 
  • Heldbredet.. Jeg drømmer om at tabe mig, og har gjort det længe. (For et lille års tid siden fik jeg ny medicin som gør at det er let at tage på og problematisk at tabe sig!) derfor er mit mål at trappe så meget ud af medicinen som muligt og forhåbentlig finde et andet middel der ikke har samme bivirkninger. Jeg håber på den måde at blive motiveret til at være gladere for min krop og derved være 'sødere' ved den. Jeg er begyndt på en helbreds dagbog, hvor jeg hver aften skriver kort om hvordan dagen har været, hvad jeg har lavet og hvordan min krop har reageret. 
  • POSITIV POSITIV POSITIV Uanset hvor træt jeg er af mit liv, eller rettere sagt min situation, vil jeg gerne lære at se positivt på tingene - Nok noget nær umuligt, men jeg vil klart give det et forsøg! 
  • Dele ud, sige fra og accepterer Jeg skal SÅ meget lære at accepterer tingene som de er, at jeg ikke kan ændre i fortiden men måske have en effekt på fremtiden. Jeg skal lære at sige NEJ, at sige fra når jeg føler mig uretfærdigt behandlet, sige fra når kroppen eller hovedet ikke lige magter det, i virkeligheden skal jeg nok bare lære at det er okay at sige fra og sige nej. Måske vigtigst af alt, skal jeg lære at dele ud af mig selv. Jeg er lidt som en lukket bog, selv de personer helt tæt på mig, har jeg svært ved at lukke ind. Til trods for at det sikkert ville gøre mig gavn. 
  • Skrive ned og dokumentere! Jeg vil gerne skrive mere, jeg har altid skrevet og elsket det. Min hukommelse er desværre rigtig skidt, så i den forbindelse skriver jeg allerede meget ned. Men jeg vil også gerne skrive andet, blogge mere - både her på min private blog, men også andre steder.  
  • Socialisering Okay, det lyder vidst lidt voldsomt.. Men, jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme mere ud, komme mere ud blandt personer der står i samme situation som jeg selv, nogle der måske har kæmpet de kampe jeg er igang med. Personer der kan råde og vejlede, sige for og imod, og ikke mindst - give mig vilje, håb og en masse gå på mod! 
  • Kreativitet Kreativiteten er noget jeg elsker og noget der giver mig en masse ekstra energi på den ellers ret tømte overskudskonto. Jeg vil rigtig gerne igang med at male igen, og måske også sy lidt mere. Og især vil jeg gerne forsøge at indføre herhjemme, at Mynthe og jeg skal være kreative sammen mindst én gang ugentlig.


Nytårsfortsætter eller ej, det er i hvert fald nogle af de lidt mere personlige ting, jeg gerne vil forsøge at ændre på og arbejde med.

Det er en svær ting det der med om man skal have så personlige indlæg på sin blog, men jo, for som mange af jer nok ved, tog jeg den beslutning for nogle måneder siden, at min blog ikke kun skulle være et glansbillede, ikke kun fryd og gammen - men også sygdom, kaos og frustrationer!
Jeg ved ikke hvem der læser med og ikke læser med, offentlig eller privat - men jeg har intet at skjule. Lige så meget som jeg indmellem kan hade mit liv, lige så højt elsker jeg det!

Image and video hosting by TinyPic

8 kommentarer:

  1. Hej søde Camilla

    Jeg kan råbe enig til mange punker! Du er så godt til at få skrevet det så man føler der også gælder for en selv!

    Jeg skulle høre dig fra min veninde Camilla om du stadig vil sælge hende bogen Kærlig hilsen mor, hun har forsøgt at skrive til dg uden held. Skriv evt til mig på mia.soerensen@hotmail.com hvis det er.

    Smil fra Mia

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mia, tak for de søde ord :-)
      Dejligt at vide man ikke er helt alene om sine tanker, følelser og frustrationer..

      Jeg har netop fået en mail fra din veninde idag - og har svaret hende :-)

      Slet
  2. Sejt - held og lykke med alle punkterne :-)

    SvarSlet
  3. Håber du husker at lytte meget til dig selv det kommende år, og indimellem minder dig om hvad du har skrevet her ovenfor. Det er nogle gode forsætter du har, og udover dig er der med garanti mange af os andre der kan nikke ja til noget af det du skriver. Der er i hvert fald noget der går igen hos mig! Jeg har en tradition. Hvert år omkring årsskiftet skriver jeg mål, ønsker og drømme for det kommende år ned i det forgangne års kalender. Midt på året tager jeg den gamle kalender frem og ser om jeg har husket nogle af tingene. Jeg slår ikke mig selv oveni hovedet hvis jeg ikke når det, og stresser ikke over det. Vælger i stedet at smile og blive glad når jeg ser at hovsa det har jeg gjort og der er jeg blevet bedre og... Dette var en af reaktionerne efter en periode med stress og sygemeldning og det har hjulpet mig på vej.
    Knus herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke en god idé!
      Ja det er vigtigt at lytte til sig selv, det er jeg så småt igang med at lære.. Faktisk lærer jeg en hel del! Hurra for selvudvikling ;-)

      Slet
  4. Hvor fint at du deler!
    Ja lige det med at stå ved sig selv og vise andet end glansbilledet, kan være svært. Men det er stærkt at du gør det!
    Jeg hepper på dig ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Super svært ja, men jeg er sikker på at det gavner alle parter at løfte bare lidt af sløret fra glansbilledet :-)

      Tak <3

      Slet

Jeg elsker alle jeres søde kommentarer, og forsøger så vidt muligt at svare på hver enkelt men det tager måske lidt tid. Om ikke andet, læser jeg dem alle og sætter virkelig pris på at I har lyst til at kommentere - TAK :D