mandag den 26. marts 2012

Hvis nu du var i tvivl.. - og lidt om delebørn!

Min lille prutfis! Skøn gensyns glæde idag da jeg hentede hende fra vuggestuen, og vi har bare hygget helt vildt hele dagen, så dejligt.
Det er sgu' noget underligt noget med delebørn, altså - det må jo også være forvirrende for dem? Mynthe har altid lidt svært ved at falde i søvn mandagen efter hun har været hos sin far, og det er jo forståeligt nok. Jeg var selv delebarn som lille, en uge hvert sted indtil jeg var gammel nok til "selv" at bestemme, og siden da boede jeg hos min far i mange år, til sidst i mine sene teenage år flyttede jeg så til min mor. Jeg har haft det super godt og så vidt jeg ved har jeg ikke været synderligt mærket af det, at være delebarn.  - Men mine forældre har også altid kunnet snakke godt sammen, alle mine fødselsdage, konfirmation mm. er altid blevet holdt fælles. Jeg ville ønske jeg kunne give Mynthe det samme videre, måske det kommer med tiden? Jeg håber..
Og indtil da er jeg bare super glad og taknemmelig for at hun er min størstedelen af tiden. Selvfølgelig skal hun se sin far, men sådan rent egoistisk set, så ville jeg ikke kunne leve med et uge-uge delebarn, savner hende rigeligt nok i forvejen, og så er det andet bare heller ikke optimalt!
Nå, men hvor om alting er - pigebarnet er glad og trivedes og dét er jo det der er vigtigst.

Image and video hosting by TinyPic

4 kommentarer:

  1. Puha, sidder med gåsehud. Den må bestemt ikke være nemt!
    Men som du skriver, så er pigen glad og det må anses som det vigtigste :0)

    SvarSlet
  2. Jeg har fuld forståelse, for jeg ville heller ikke have lyst til at afgive mine børn til deres far hver anden uge (hvis altså vi boede hver for sig).

    Det med at enes forældrene imellem, det er nok noget der kommer med tiden. Jeg tror det er uungåeligt at den ene (eller begge) er pisse sur og gør alt hvad han/hun kan for at irretere modparten.

    SvarSlet
  3. Jeg er også et lykkeligt skilsmissebarn. Mine forældre har også altid været gode til at tale pænt sammen og de første mange år (da de bg. var enlige) holdt vi fælles jul d. 23. dec. Jeg har faktisk ikke nogle negative oplevelser ved skilsmissen dengang (som jeg husker altså)... Jeg tror børn er gode til at tilpasse sig. Hvis bare man er god til at fortælle tingene på en simpel måde uden for meget indpakning (men i børnehøjde) så tror jeg børn kan klare det meste. Bare de ved de har deres forældre og de kan stole på dem. Så er alt andet ikke så vigtigt... Men kan sagtens forstå dine tanker omkring det. Bare husk - børn er gladest når forældrene er glade...
    Og sikke en skøn datter du har...
    Vh Eline (ny i blogland)

    SvarSlet

Jeg elsker alle jeres søde kommentarer, og forsøger så vidt muligt at svare på hver enkelt men det tager måske lidt tid. Om ikke andet, læser jeg dem alle og sætter virkelig pris på at I har lyst til at kommentere - TAK :D