fredag den 11. november 2011

Bambi med julehue og en masse snik snak

Vores morgen imorges var ret hektisk, som i VIRKELIG hektisk! Hvis der er noget jeg er dårlig til så er det altså at stå op om morgenen, jeg er ikke bare dårlig til det, jeg er direkte elendig til det. Så når vækkeuret ringer er jeg den ultimative mester til at snooze eller helt slå det fra. Til stor irritation for mig selv når jeg vågner 45min senere.. Nå men vi nåede da næsten det hele, eller.. det vil sige, havde jeg ikke fået et lift til skole havde jeg nok ikke nået det helt til tiden. Hurra for søde klassekammerater.
Nå men travlheden resulterede i at Mynthe tullede lidt rundt imens mor her stressede rundt, jonglerende med madpakke, computer og sutter. Så da jeg kom hjem fra skole idag, mødte jeg dette syn - Bambi med blinkende julehue. 'armen det er da hyggeligt at Mynthe sådan synes at Bambi skulle have hue på.

Måtte lige sende hende en kærlig tanke, savner hende egentlig lidt - jeg sidder her, helt alene i sofaen uden nogen som helst planer idag, det er egentlig lidt rart. Morfar ringede forleden og fortalte at han havde en halv fridag fredag, og spurgte om han ikke måtte komme og "låne" Mynthe til lørdag. Og jo da, selvfølgelig. Så hun blev hentet efter frokosten i vuggestuen af sin Fufar. Mynthe elsker sin "Fufar og T", og elsker at være derhjemme på weekend og de elsker at have hende. Faktisk spørger de tit om de ikke må låne hende, jeg synes det er skønt! Som oftes savner jeg hende faktisk slet ikke lige så meget når hun er hos dem, som når hun er hos Farmanden, for puh ha, efter en weekend hos ham er hun savnet helt sindssygt. Men når hun er hos min far er det simpelthen så naturligt for mig at jeg faktisk slapper super meget af og "nyder friheden" om man vil. Jeg føler mig super priviligeret over at mit barn har så fantastiske bedsteforældre der engagerer sig så meget.
Skønt med skønt på.

Sikke en lang smøre bare for at fremvise Bambi - men sådan ender det jo altså ind imellem! :)

Image and video hosting by TinyPic

3 kommentarer:

Jeg elsker alle jeres søde kommentarer, og forsøger så vidt muligt at svare på hver enkelt men det tager måske lidt tid. Om ikke andet, læser jeg dem alle og sætter virkelig pris på at I har lyst til at kommentere - TAK :D