lørdag den 31. juli 2010

Tyvekoster og kattepasser


Jeg har været på rov idag, og se lige det skønne resultat!
- Eftersom jeg i weekenden er kattepasser for mine svigerforældre og deres nabo's katte, tillod jeg mig altså at stjæle lidt blomster med hjem til min nye vase, ikke mange, bare lidt.

Undskyld kære svigermor, jeg håber du kan tilgive mig når jeg nu fortæller at Frede har det skønt, men savner jer - nok mest Nanna!


fredag den 30. juli 2010

Natte arbejde!

Garn grafitti i Birkerød



Endelig fik jeg også lov til at se det med egne øjne, synes det var sådan en fantastisk idé med wwkip-day (hed det ikke det?), men her hvor jeg bor er der ikke rigtig nogen tilhængere af den slags, hvad jeg ved af altså.
Nå men Farmand og jeg tog idag til Birkerød for at spise frokost sammen på vores sidste rigtige fridag sammen, Farmanden starter nyt job på mandag og jeg starter efter barsel den 18.
Jeg har været hjemme på barsel i 1½ år og Farmanden har haft "fri med løn" pga nedskæringer de sidste 4 måneder, så det bliver nok lidt hårdt at komme igang igen.. Og ærgerligt, jeg er nemlig blevet ret glad for at gå hjemme - meeeeeeen, det bliver nu også rart at komme igang igen!
Men, midt i gågaden i Birkerød stod altså denne lygtepæl, flot klædt på - Skønt syn!

Hvem mon står bag?

onsdag den 28. juli 2010

Før-fødselsdags gave


Jeg har længe ledt efter denne Ikea reol, men da den ikke laves længere har det været lidt af et mysterie.. Men det er lykkedes mig at finde den igennem den blå avis til en 6del af prisen og stort set hel ny, skønt!
Nå men egentlig skulle det jo være til Mynthe i fødselsdagsgave, men altså.. Hun har allerede fået den nu, mon ikke hun også er ligeglad hvis bare der er lidt små gaver til hende på mandag?
Det er nok indpakningen hun går mest op i alligevel:)

Min plan er at den skal tapetserers på bagpladen og så vil jeg finde nogle lækre kurve til noget af alt legetøjet til den nederste hylde.
Én ting er let at slå fast, Mynthe elsker den - og især at vælte alle tingene ned fra de hylder hun kan nå! Heldigvis er har hun fundet glæden ved at rydde op igen - skønt for mor her!

Imorgen holder Mynthe og jeg fridag, eller.. Det vil sige, Mynthe har fået fri - jeg har jo altid fri, eller.. små 20 dage endnu!!! (Gisp, så starter det virkelige liv igen...)
Men, vi skal nyde en fridag hjemme hos Morfar og Bedste T og vi glæder os!

Den lille dukkeseng ved siden af reolen er den jeg fandt på loppemarked til 10kr for noget tid siden, den har fået en ny gang maling og lidt nyt sengelinned - Det viser jeg frem imorgen..

Silvercross Burley


Så er denne smukke sag i blogbiksen..

Så skete det..


Jeg har langt om længe fået taget mig sammen til at få lavet en blogbutik - eller biks, som jeg har valgt at kalde det. Den er endnu tom, men jeg har da planer om at fylde lidt ting i biksen - og løbende vil i kunne finde nogle af mine egne kreationer samt noget af Mynthes aflagte tøj, lidt fejlkøb fra min egen side og nogle af de ting jeg selv er ved at være træt af, men som måske kan glæde andre.. Følg med hvis du har lyst:)

Og så arbejer jeg i øjeblikket i hastværk på at få lagt produkter ind i min nyåbnet butik på Amio - det fortæller jeg mere om inden vi nærmer os åbningen på søndag, spændende!

tirsdag den 27. juli 2010

Pastel i Søstrene Grene


Silkebånd i massevis til de sædvanlige ingen penge!
- Og så endda i fantastiske farver..

Terminsdato

Idag, for præcist et år siden troede jeg at jeg skulle føde!
Min tanke var, at når nu hun ikke kom før tid, som lægerne ellers troede, så måtte hun da komme på selve dagen.. Jeg ventede og ventede, men nej!
Der skulle gå yderligere seks dage før hun meldte sin ankomst..

mandag den 26. juli 2010


Kærlighed

Den bedste leg i hele verdenen er at kaste med Basses røde bold, og han så løber afsted efter den, for at aflevere den igen til en om'er..
De to kan blive ved i timevis - hvem af dem der nyder det mest, er ikke til at sige!

søndag den 25. juli 2010

Moderens Ønsker

Sengetøj fra ByNord (Ulv + Rensdyr)


 


Abonnement på Boligliv el. Boligmagasinet
Sort regnfrakke størrelse Large (Lang model)
Penge til at få malet mit vitrineskab hos en autolakør
Skabslåger + hængsler til mine sengereoler, IKEA (modelnavn haves)


Gavekort til:

Hennes & Mauritz

Store maledag


Til trods for weekendens lægebesøg, opkald og utallige ture til apoteket sker der da lidt herhjemme. Den kære (læs; dumme) vagtlæge har nemlig endelig langt om længe fundet ud af at smertedække mig med noget der virker, så jeg kan fungere bare nogenlunde normalt!
Idag ville jeg egentlig gerne have været på loppe rundfart, men det blev istedet til store maledag herhjemme. Det bugner nemlig med malerprojekter - Og da det nærmest stormer udenfor, er spisebordet taget i brug!

lørdag den 24. juli 2010

Invitationerne..

Færdige og afsendt!



Egentlig ville jeg have haft skrevet udvendigt og inde i kortene i hånden, men jeg kunne ikke finde min yndlings pen (Og ja, det er et MUST for at det bliver pænt!) og tiden og overskuddet er desværre knap for tiden, men hvor om alting er, så er jeg, efter omstændighederne, ganske tilfreds med resultatet.
- Men hold da op et tidskrævende arbejde at sidde og skrive SÅ mange adresser ned MED afsender adresse!!!!

2 sekunders uopmærksomhed...

torsdag den 22. juli 2010

Min aften går med..

At lave invitationer til Mynthes (og min!!) fødselsdag.. Billederne er endelig kommet i hus efter en meget lang rejse, så nu skal der klippes og klistres hele aftenen..

Dyt dyt skal vi byt'?

Jeg har en del af dette tapet som jeg gerne vil bytte til noget andet - Gerne retro, men form og farve betyder nu ikke så meget da det bare er til et forsøgs projekt:)
Gerne lidt store stykker, omkring 0,5-1 meter måske.. Ellers hvad der passer dig?

Mon du er frisk på en bytter?

onsdag den 21. juli 2010

Afhængighed..


Godt eller skidt? - Det kan vel diskuteres!

I hvert fald er Mynthe afhængig af hendes nusseklud, eller skulle jeg sige forhenværende nusseklud, den forsvandt desværre igår på en gåtur nemlig! Æv med æv på, nå men jeg troede faktisk ikke at hun var sååååå afhængig af den, men jeg tog fejl!
Det havde vidste ikke været ret sjovt for dagplejemor Conny at få Mynthe til at sove lur idag uden sin klud, så afhængig kan man vidst godt kalde hende!

Så jeg har her til aften syet og syet for at få en ny nusseklud færdig, det er langt fra den samme, det er nye farver, stoffer og bånd - men ellers ligner den, den gamle.. Jeg håber håber håber, at pigebarnet vil godtage den og blive lige så afhængig for denne som for den gamle, det vil tiden vide imorgen - efter den har haft sin debut i sengen hos mig i nat for at få en skøøøøøn duft af Mynthes mor!



- De laves på bestilling, og efter eget ønske af farver, stoffer, bånd mm. De laves også med navn! Billeder af andre nusseklude kan mailes.

Det fantastiske ved blog-verdenen..


..Er at man, uden egentlig at kende hinanden personligt, alligevel føler at man på et eller andet plan kender hinanden og har lyst til at hjælpe.

I den sammenhæng skal der lyder et stort tak til Karina, som så mit indlæg om den efterlyste barnevogns sele og kom mig til undsætning. Den kom igår med posten, jovist lidt falmet og brugt, men pyt - Mynthe er jo nok ligeglad og moderen her ligeså så længe den virker, og det gør den!

Det mest fantastiske er at hun ikke vil have en krone for den - Ikke engang portoen har hun bedt om, storsindet! Men mon ikke at der skulle komme lidt med posten en af dagene til lille Camille - som formegentlig er den der sidst har haft glæde af selen!

I burde kigge ind forbi Karina's blog og deltage i hendes skønne Give Away hvor i kan vinde en lækker kjole eller en fed strikket vest!

Mig mig mig, og mine!


Det er det samme hvert år, år efter år.. Selvom jeg hele året igennem tænker og tænker, så er jeg alligevel helt tom når vi når til det specielle tidspunkt på året! Nemlig min fødselsdag..

Der er en måned til, imorgen faktisk, og jeg har ikke en anelse om hvad jeg skal ønske mig, og de første er allerede begyndt at spørge.. Jeg vil ikke bare ønske mig noget "ligegyldigt", sådan tænker jeg hvert år, men samtidig må det gerne være noget personligt og noget til mig, mig alene - for det er jo min dag og mig der fejres.. Sådan har det i hvert fald altid været... Bare ikke i år, for i år er jeg blevet mor, det var jeg også sidste år, men der var hun så lille og ny at det var min dag alligevel fordi hun sov fra det hele.
I år skal min dag deles med min elskede datters dag, Farmanden skal være på kursus i Jylland hele August og derfor er overskuddet til at holde 2 fødselsdage ikke eksisterende, så derfor er de slået sammen til én, eller.. Vi holder Mynthes fødselsdag og så har mit navn fået en lille bitte bitte plads på invitationen - som for øvrigt ENDNU ikke er kommet pga min nye dumme postmand, suk jeg savner den gamle!..

Mynthes ønsker dukker stille op af sig selv, men hvad med mig og mine ønsker? - Hvor bliver de af... De lader vidst desværre vente på sig, igen i år!

Hvad ønsker du dig?

mandag den 19. juli 2010

Flagranke


Formiddagen foran symaskinen gik blandt andet med dette..
En flagranke i drengefarver, lyseblå og brun, med 6 vimpler - Selv synes jeg at den er rigtig fin.
- Og hvis du skulle spørge fra nogen, så er den altså til salg..

søndag den 18. juli 2010

Hæklet suttekæde


Jeg er, hvis jeg selv skal sige det, ved at være ret skrap til det der hækling.. Jeg mangler dog at få helt fat i det der med at hæfte ende, altså med den første snor.. Men ellers kører det der ud af!

Måske er jeg klar til et større projekt?

Sommerblomster

lørdag den 17. juli 2010

Lækker sulten?


Så skulle du forsøge dig med denne baileys is kage!
- Det skal jeg helt bestemt i hvert fald!

fredag den 16. juli 2010

Kan man andet end elske..

.. sådan en lækker lille ble røv?

Vi har fået vores glade lille pige tilbage, den sidste måneds tid har hun være ekstra pyldret, mor syg, sur og slet ikke istand til at underholde sig selv - vi har givet dagplejen skylden for dette, og nu går det bare helt perfekt i dagplejen og Mynthe er sig selv igen herhjemme.
Skønt!

torsdag den 15. juli 2010

Har du én for meget?

.. Jeg mangler nemlig en ekstra!
Så kig gerne lige i dine gemmer om du evt har en barnevognssele jeg kunne købe? (gerne til billige penge) Mærke, lukning mm. er fulsstændig underordnet mangler bare en i vores reservebarnevogn som ikke bliver brugt så ofte, men ofte nok til at vi skal bruge en sele mere...

Endnu et fund..

Længe har jeg efterlyst et sted der var mit, og mit helt alene til alt mit nips og min symaskine.. Ikke at den behøver stå fremme altid, for vi har en åben lejlighed hvor det slet ikke passer, men det ville nu være rart den havde sin egen plads så den ikke altid skal pakkes væk når vi skal spise mm. fordi den fylder hele spisebordet..

Så mig afsted på loppemarked (med Mynthen og Farmand) - og hvad tror i jeg så? En skøn skøn kommode med en udtræksplade, perfekt til min symaskine..
Farmanden rynkede i panden og sagde NEJ, han afskyr den slags gamle møbler (og mine idéer for den sags skyld) men han sagde så også i joke at hvis jeg kunne få den for under en 50'er var det okay!

Så mig hen til loppemanden med tikkende hundeøjne og forklare ham historien om min strenge strenge mand, og tænk sig, han forbarmede sig og jeg fik kommoden med for 50kr!

Jeg har allerede købt lidt maling til den, nu er det bare med at komme igang - det er bare noget af et arbejde især med udtrækspladen.. Jeg udskyder det nok lidt! Men glad det er jeg i hvert fald:)

... Billedet er taget lige da jeg fik det hjem og det er derfor endnu ikke vasket af - derfor støvet!
Stoffet i højre side er købt i en lille stofbiks da vi var i sommerhus, SÅ fint og endda til halv pris.. Der er både til bukser, dukkesengetøj og sofapuder!

Klap og skovflåt!

Mynthe har endelig lært at klappe - vi har øvet og øvet i MANGE måneder, og ungen har bare ikke gidet.. Men nu, helt uden øvning klapper hun på livet løs. Det kom da vi var i sommerhus hvor pigebarnet fik en flåt - op på køkkenbordet med hende for at "operere" den væk - imens bengyndte hun at klappe. Sødt med sødt på!

Det med flåter er intet nyt herhjemme, hvert år rager jeg til mig så ingen andre når at få nogen - jeg havde dog håbet at Mynthe ikke havde arvet netop dét gen - men desværre.
Dog er hun ikke påvirket af det som jeg, jeg får hvert år en hulens masse og ind imellem er der en dum én - som i år, så nu jeg er på pencillin!

Min læg hvor den dumme flåt sad
- dette er EFTER lægetjek og pencillin, og slet ikke så stort som dagen inden.

tirsdag den 13. juli 2010

Dagens sofapude

Så kom jeg endelig igang med det længe ventede sofapude-projekt!
Et styks pude til samlingen.. Eller.. Den samling der gerne skulle produceres inden længe..

Og vinderen er...

Håber det er til at se?
Men ellers kan jeg røbe at den heldige vinder "igen igen" er hende her - Stort tillykke, send mig en mail og jeg får sendt gaven afsted til dig en af de nærmeste dage:)

Tak til alle jer der deltog, desværre var der kun én præmie denne gang, men mon ikke der snart kommer endnu en give away på banen - det er så hyggeligt.

søndag den 11. juli 2010

Give Away - Reminder!


Husk husk husk..
.. Min Give Away - Vinderen bliver trukket imorgen kl 20.00

Hvis du ikke allerede deltager så se mere her..

tirsdag den 6. juli 2010

Taskerne pakkes - farvel for nu..


Så er taskerne så småt ved at blive pakket og presset, presset presset presset! Vi har nemlig en lille bitte bil hvor bare klapvognen fylder HELE bagagerummet, autostol og mor hele bagsædet og hunden på forsædet.. Hvor mon bagagen skal være?
Der er alligevel en HEL DEL..
Sådan med tonsvis af skiftetøj, sengelinned, håndklæder, legetøj, rejseseng, hundekurv og MEGET MEGET MERE..
- Det bliver spændende imorgen når bilen skal pakkes..

Men.. Vores sommertur betyder også stilhed her på bloggen!
I er velkommen til at kigge forbi alligevel:)

BTW - Så har dagen i dagpleje bare været super - stadig lidt gråd og indimellem også lidt ked - men men men, nu er hun interesserede i at lege selv og opsøger de andre børn, så der er fremgang og det er skønt!

mandag den 5. juli 2010

De sene aftentimer

... Så er der klippet og gjort klar til imorgen - en formiddag foran symaskinen..
Sommerbukser til Mynthe i tyndt tyndt stof her i varmen, forhåbentlig bliver de brugbare når vi skal i sommerhus på onsdag:)

Dagens bommert!


Kender i det hvor man bare aldrig bliver tilfreds uanset hvad man finder på?
Sådan har jeg det med denne væg på Mynthes værelse, jeg har haft malet en sommerfuglesværm i lilla'e nuancer, men jeg hadede den fra første øjekast og fortrød virkelig at jeg malede den så derfor kom jeg tapet på væggen - det blev jeg heller aldrig tilfreds med.
Så derfor idag ville jeg male sommerfuglene over og starte på et nyt projekt (som jeg endnu ikke helt ved hvad går ud på!) - Mig i kælderen efter maling og ellers igang med at male.. Uden at skænke farveforskellen en tanke gik jeg til værks, indtil Farmanden kom ind og begyndte at smågrine.. JA JA JA - det kan da ske for en hver sådan at male med en forkert farve ikke?
- Til min fordel vil jeg dog fortælle at der stod hvid uden på malerspanden!
Men ja den er grå - meget grå endda!

Nu, efter en del lag er væggen igen hvid og man kan hverken se sommerfugle eller grå maling..
Så er spørgsmålet bare - Hvad fanden skal der på væggen? Har måske en idé..
(fortsættelse følger..)

Status

Ja det går lidt sløjt til her på bloggen - og klokken 12 billederne er da så godt som ikke eksisterende! Det er resultatet af mangle på tid og overskud - I skulle bare se vores hjem, det er først rigtigt blevet forsømt den sidste tid..
- Men, vi kan se frem til en mini uge i sommerhus fra på onsdag og vi GLÆDER os!!!!

Ellers går alt godt herhjemme, Mynthe er kommet godt over sin dumme feber og dagplejen går bedre og bedre. Det er stadig svært for os begge, men der sker fremskridt og hun græder ikke længere hele dagen så det er bare skønt! Der udover tog hun igår sin første gåtur rundt om sofabordet, alene, dog ved at støtte sig til bordet - men ihh hvor vil hun dog gerne gå!
Mon hun når det inden hun bliver et år? (Tvivler, benene er stadig lidt for gummi agtige)

Varmen er svær at holde ud, især her oppe på toppen! Næsten ulideligt - hvem der bare havde en have - MEN, vi har nogle lækre altaner vi kan lufte os på, når det altså lufter, så det er jo bedre end ingenting.

Vandhund..

Mynthe har fundet glæden ved at lege fangeleg, somregel er det med Basse halsende efter sig, men i weekenden fik Morfar æren af at jagte Mynthe rundt i haven.

Bedste T havde købt et skønt lille badebassin til Mynthe - sikke et hit! Og Onkel Thomas og Tante Arne har givet hende den søde lille badedragt.. Sikke en begavet lille dame!

søndag den 4. juli 2010

11 Måneder .. I fredags!

Vandhygge på altanen

Mormor kom endda forbi med en lille gave - selvom det ikke var en helt rigtig fødselsdag..