onsdag den 11. august 2010

Er det virkelig SÅ slemt?


Mynthes jordbærmærke..?!

Jeg ser det ikke længere selv, for mig er det en del af min fantastiske datter.
Men for andre, især fremmede kan jeg da sagtens se at det er meget iøjnefaldende og at man ser det som det første istedet for hendes ansigt som man jo ellers ville se..

I løbet af graviditeten snakkede Farmanden og jeg meget om modermærker og vi ønskede os selvfølgelig en perfekt lille baby uden sygdomme og mærker, som alle forældre gør.
Mærket kom da Mynthe var 4 uger, og var ganske lille i starten - MEN, jeg må da indrømme at jeg tænkte mit og jeg var faktisk ked af det - og jeg havde jo bare sådan lyst til at vise min lille baby, som for mig var perfekt, frem til verden, men det eneste folk så var det skide mærke!

Nu efter laaaaang tid har jeg lært at leve med det og som sagt ser jeg det ikke selv, jeg ved godt at nogen folk stadig tænker sit - og det skal de have lov til, men.. jeg ville sådan ønske at de istedet så min skønne charmerende datter og ikke et dumt grimt mærke! Mange mennesker kommenterer det, både kendte og ukendte - men hellere at folk spørg, end bare står og kigger, meeeen der er mange måder at spørge på!

I Netto i mandags gik en ældre dame forbi os, vendte rundt og kiggede så ned i klapvognen og udbrød "Guuuuuud, hvad er det?" hvor jeg stille svarede "det er et jordbærmærke" - damen svarede så "Eeeeeej" "Det skal du ikke være ked af" og forsvandt så! Inden jeg fik sagt noget retur.. Hvorfor skulle jeg være ked af det? Og hvorfor den kommentar.. Jeg har virkelig tænkt meget over det, for mig betyder det ikke længere noget, og jeg er ikke ked af mærket, jeg ved det ikke har noget ondt i sig og at det med årene forsvinder - derfor, generer det mig ikke!

Men.. Er det virkelig så slemt?
Jeg kan sagtens tåle sandheden, hvad tænkte du første gang du så det?

30 kommentarer:

  1. Første gang jeg så et billede af Mynthe tænkte jeg "Hvor er hun kær - hov hun har et modermærke" Og min anden tanke var "Heldigvis er det ikke et af de grimme brune med hår på"....undskyld, men jeg synes hverkent det er grimt eller dumt, som du skriver. Jeg synes hun er fantastisk sød, og ærlig talt, hver gang jeg kommer ind på din blog, så tænker jeg, nååå ja, det er hende med den smukke pige med jordbær mærket. For mig kunne det lige så godt være "hende den kønne pige med det krøllede hår", for mig er det bare det jeg husker hende på, og slet ikke negativt overhovedet.
    Jeg synes hun er så køn, og ser så glad og lykkelig ud, så mærket er for mig SLET ikke relevant eller GRIMT! Nej....

    SvarSlet
  2. Øv, hvor var det en unødvendig kommentar. Både fordi jeg tænker hvad hun selv fik ud af at levere den kommentar, og det indtryk det giver på jer som forældre. For I har jo sød lille charmerende pige, og det kan jeg godt forstå I ville ønske andre fokuserede på, eller i det mindste ikke følte behov for at kommentere på jordbærmærket.

    Hvad jeg selv tænkte? Da jeg "opdagede" din blog lagde jeg også straks mærke til jordbærmærket, og min første tanke var, at det var synd for jeres lille pige, men mest fordi jeg mente at have læst at nogle jordbærmærker (ved øjenregionen) kan være farlige.

    Ingrid har også et rødt mærke på ryggen (dog ikke jordbærmærke), for andre er det jo ikke synligt, og jeg tænker ikke rigtigt over det mere.

    I øvrigt synes jeg ovenstående er modigt skrevet, for come on, det er jo bare et mærke og intet andet.

    Kram herfra!

    SvarSlet
  3. Hvor var det frækt af damen, at komme med sådan en kommentar...Så troede hun nok lige hun kunne redde det første udbrud, ved at sige det andet. Tsk tsk!

    Da jeg i sin tid faldt over din blog, så lagde jeg da også mærke til Mynthes jordbærmærke, som noget af det første ved hende. Men det overskygger på ingen måde hendes kønne ansigt, og hendes dejlige smil. Det er da ærgeligt at det skulle sidde lige der, men herregud, det forsvinder jo med tiden ;)

    Syntes som Maiken også at du er modig, at skrive sådan et indlæg. Ikke fordi det er et tabu at have jordbærmærker, men fordi nogle folk reagerer som de gør. Det er da noget mærkeligt noget...

    SvarSlet
  4. Flot af dig, at skrive om det på din blog. Jeg kan godt huske dengang du var bekymret for hvor længe det skulle være der. Og jeg kan også huske vores samtale dengang. Jeg har altid syntes at det var sødt, men da du fortalte om dine bekymringer, kunne jeg godt følge dig. Især fordi jeg læste mig frem til at det kunne være farligt, som Maiken også skriver. Jeg kan huske dengang det begyndte at "vokse ud" var min kommentar, at det så lidt voldsomt ud. Måske var det mere frygten for om det skulle blive større og større. Men ved du hvad, jeg ser det faktisk ikke mere. Hverken på billederne eller når jeg ser hende i den virkelige verden. Det er jo en del af Mynthe. Jeres skønne datter. Hun er perfekt som hun er, med eller uden jordbær.

    SvarSlet
  5. NEJ! jeg synes slet ikke det er slemt og det er da bare med til at gøre din datter endnu mere specielt(på den gode måde)
    Ja man ser det, men er det dårligt? Det gør hende anderledes, men ikke på en dårlig måde.
    Man siger da at de smukkeste mennesker er den der har en skæv næse, etc og ikke er perfekte fordi øjet kedes hvis alt er perfekt.

    Jeg synes hun er lige som hun skal være!

    SvarSlet
  6. Jeg tænkte: "hun har da noget i panden".
    Men nu når jeg (efterhånden) hver dag er et smut forbi din blog, så tænker jeg slet ikke over det.
    Din datter er jo fantastisk, og et jordbærmærke er jo en del af det fantastiske.
    Jeg er selv blevet velsignet med 10.000 modersmærker overalt på kroppen (tak far), og har i mange år heddet Plette-Mette, men som min kæreste siger: "hvis du nu en dag mister hovedet, så kan jeg jo stadig kende dig". Det er da sødt.
    Alligevel så rykker det da lidt i mig, når andre kommenterer det. Det er vel bare et ømt punkt, når man ikke er "fejlfri".
    Lad Mynthe-pigen selv bestemme om hun synes at jordbærmærket er en del af hende, der skal blive ved med at være der. Det kan jo være hun en dag får en dejlig kæreste, der er helt vild med jordbærmærker og forhåbentlig også hende ;)
    Mette

    SvarSlet
  7. Helt ærligt så har jordbærmærket intet at gøre med, hvor charmerende og lækker din datter er! Mærket var det første jeg så, og jeg lægger stadig mærke til det, når jeg ser billeder af hende, og jeg synes, det er synd, at både hun og du skal kæmpe med de tanker om, hvad andre dog tænker og kan finde på at sige. Men jeg vil igen sige: Det har INTET at gøre med hvor sød, charmerende og livsglad din lille pige er. Hun har et glimt i øjet, og det er jeg sikker på, at andre mennesker også ser. Men vel er det da synligt på hende. Det er min kæmpe rumpe også på mig, og jeg ville ønske den var mindre, men det er den ikke... Kan du følge mig? Jeg tænker nogle gange, at min rumpe er større end en afrikansk dame, der på måsen alene kan bære en hel kasse øl hjem fra brugsen ( intet diskriminerende!!!) men sådan er sandheden jo ikke. Nogle gange gør det, at vi selv fokuserer på en anderledeshed i og på os, den anderledeshed endnu større end den i virkeligheden er!

    Jeg sender jeg begge et kram og et kæmpe nys lige der hvor mærket er allermest rødt. For med og uden så er hun et stykke dejligt pigebarn!

    SvarSlet
  8. Nej, det er ikke slemt, og din datter er lækker sådan som hun er. Mærket er jo også en del af hende. Jeg havde jordbærmærke på min arm da jeg var lille - det er helt væk nu. Min kusine havde et ret stort i venstre side af hendes ansigt, det er minimeret nu.
    Jeg synes vi skal være glade for vores børn sådan som de er - elske at de ikke alle er helt perfekte og at de ikke alle er ens.
    Din datter er lækker - og selvfølgelig ser man mærket, men ikke som noget skræmmende, men som en del af hende. -Det gør hende bestemt ikke mindre lækker :-)
    Kh Stine.

    SvarSlet
  9. Faktisk så var det lige præcis DÉT jeg faldt for da jeg så Mynthe første gang... hun er i sig selv vildt charmerende - med den der røde knoprede mærke... synes det er helt vildt sødt!! Og det forsvinder jo når hun blir ældre og måske selv er træt af det...

    SvarSlet
  10. Synes bestemt ikke det gør noget (: Hun er jo super sød, helt bestemt! (:
    Det er jo en del af hende (:

    SvarSlet
  11. Det gør hende jo bare endnu mere charmerende, at hun har et kendemærke. Du skal slet ikke være ked af det og nogle gange siger folk bare noget, uden at tænke noget som helt over det! Hun er skøn og dejlig - det er det vigtigste! :)

    SvarSlet
  12. Hvor er i bare søde, og sikke mange skønne svar:)

    Det er jo præcis sådan jeg tænker, og hvor er det bare dejligt at vide at andre end mig tænker sådan også.. Har efterhånden bare fået så mange kommentarer omkring det mærke at man tænker lidt over det!
    For forældre kan jo ikke selv se hvis der er noget galt med ens børn;)

    Igen tusinde tak - det varmer virkelig:)

    SvarSlet
  13. Jeg så det også med det samme, i sort hvid, og jeg tænkte: "gad vide, om det er et af de der jordbærmærker? guuud hvor er hun nuttet"
    Og senere så jeg et billede i farve, og så kunne jeg jo se, at det var et jordbærmærke.
    Først tænkte jeg: " ej, hvor synd, men det går jo væk" og så tænkte jeg bagefter : " jeg er glad for det ikke er Olivia, der har et" og så blev jeg helt flov over mig selv!
    For Olivia er jo min datter, og jeg elsker hende - uanset.
    Og Mynthe - man skal dælme lede længe efter en mere smuk og charmerende pige!

    Gad vide hvad det er der gør, at vi reagerer sådan på noget der er anderledes?
    Konklusionen er: nix, det er sgu ikke så slemt! :o)

    SvarSlet
  14. Jeg så det straks, jeg så et billede af hende første gang. Men det jeg tænkte var: Nå, hun har også et jordbærmærke. Lissom en dreng fra mødregruppen. Som har et som sidder meget værre og som er meget større. Det får han behandlet nu, men vi andre ser jo bare hans dejlige øjne og så bagefter mærket:)
    Mynthe er en dejlig fis, lige meget hvad:)

    SvarSlet
  15. Slemt? Overhovedet ikke! Din datter er ualmindelig dejlig og fin - og helt sin egen, bl.a. kendetegnet ved mærket. Man ser det ja, men jeg synes på ingen måde det er noget, for fremmede, at kommentere eller kigge langt efter.. Og i virkeligheden er det jo et ret lille mærke og sidder også et forholdsvis diskret sted - nogle plages jo af det i højere grad - f.eks. hvor hele næsen er dækket.

    Men jeg kan virkelig godt forstå at man, som forældre, gør sig nogle tanker og bliver såret over andre folks ubetænksomme kommenterer og reaktioner.
    Jeg synes virkelig det er fint du accepterer det og ikke generes af det (længere) - for det må da være noget af det vigtigste at lære vores børn, at de er gode nok, vidunderlige og uundværlige lige præcis som de er!!

    Du har meget at være stolt af! Jeg nyder altid at se dine billeder af Mynthe - synes hun er så yndig!!

    Kærligst Louise

    SvarSlet
  16. Og mon ikke du næsten vil savne det, når det en gang er væk? For det har jo vitterligt været en del af hende længe.

    Bare en tanke ;-)

    Kh Louise

    SvarSlet
  17. Min datter havde et under næsen men idag hvor hun er 2½ er det pist væk... ;-) -og alle spurgte også mig, guud hvad er det... ha ha... men jeg synes din datter er yderst køn og charmerende og mærket skal nok forsvinde. Min søn har to små røde jordbær mærker over hans øjenbryn.. men ihh jeg synes de super lækre jordbær mærke eller ej. Jeg lå godt mærke til din datters mærke første gang jeg så din blog, men tænkte ikke der var synd osv. det er en del af hende og hun er jo super dejlig anyways... Tror bare det er noget man skal vende sig til. jeg tænker i hver fald ikke over det, men igen er det nok også fordi mine unger selv har haft det/mikkel har stadig. Nu ligger jeg mere mærke til hendes dejlige satore runde øjne. de da for dejlige.

    Ved ikke om det gav nogen form for mening det jeg har skrevet. Men jeg synes ikke du skal tage dig af det og som sagt så forsvinder de jo med tiden... ;-) Så alt i alt synes jeg nu i har fået jer en helt perfekt lille pige. det vigtigste er vel de sunde og raske. ;-P

    mvh kristiane, mor til 2 PERFEKTE børn med jordbær mærke. ;-P

    SvarSlet
  18. Første gang jeg så billede af Mynthe tænkte jeg: det var da egentlig et meget sødt sted med et kvalitetsstempel. Der er hvad vi kalder det for herhjemme. Min søn har et på ryggen og min yngste datter på 16 mdr. har et lille et oppe i håret. Så jeg kender til reaktionerne hos andre... det er dog som regel uvidenhed fremfor forargelse der gør at folk reagerer som damen i Netto.
    Det vigtigste er jo at du har den skønneste datter - jordbærmærke eller ej Ü

    SvarSlet
  19. Hej Mynthe's mor..

    Som jeg har skrevet før minder vores piger rigtig meget om hinanden - også med hensyn til jordbærmærket. Min Trine har akkurat et magen til næsten samme sted. Og JA - jeg har sørme også fået rigtig mange kommentarer. Har hun slået sig, ej - hvad er det, skal det ikke fjernes...m.m. Og JO - jeg er også nogle gange træt af at svare når folk stiller skeptiske spørgsmål. Men heldigvis er der også dem som synes det er charmerende.. Jeg synes nok bare at det er Trine's kendetegn og at hun vil synes det er sjovt at tænke tilbage på og se billeder om mange år når der er gået i sig selv...

    SvarSlet
  20. Jeg må indrømme at jeg troede hun havde slået hovedet, og fået sig en lille skramme første gang jeg så det. Men med tiden lægger jeg, som dig, heller ikke så meget mærke til det længere! Synes faktisk at det er helt vildt sødt, og det er jo en del af hende! Tror som Louise siger, at det vil være helt mærkeligt når det engang er væk.. Jeg ser det ihvertfald som en del af Mynthe! :o)
    Mvh. Julia

    SvarSlet
  21. Jeg synes du har en meget smuk lille datter og jeg har faktisk ikke lagt mærke til det.

    Min datter har et større mærke, som dog sidder på låret, så jeg ved godt det ikke er det samme, men hun ved det er hendes skønhedsmærke :) Det er nemlig kun de særligt udvalgte, der får skønhedsmærker.

    SvarSlet
  22. Har det på samme måde som dig. Vores store dreng (4 år nu) fik 2 stk. da han var 1 uge. Det ene (største) er helt væk nu. Det lille er næsten væk. Men her var og er det bare noget der gør vores dreng helt sin egen og helt PERFEKT ;0)
    Da vi så skulle hà Ida, tænkte jeg over om hun også ville have nogle "mærker". Men nej så heldig var hun ikke, det var storebrors kommentar. ;0)
    Jeg syntes Mynthe er SKØN men hendes "mærke" ;0)

    A.E.F mm

    SvarSlet
  23. Kvalitets stempel - den var god:)
    Også den med skønhedsmærket, for ja, selvfølgelig er det da kun de særligt udvalgte der får sådan et!

    Faktisk er det lidt sjovt, for når vi er sammen med andre børn på Mynthes alder er de altid meget interesseret i hendes mærke, og vil meget gerne trykke på det og så hvad der sker.

    SUPER dejligt er det at høre om jeres førstehåndsindtryk omkring det:)

    SvarSlet
  24. jeg har fuldt din blog et stykke tid (er først lige selv blevet blogger)færste gang jeg sådan lagde mærke til hendes jordbærmærke var faktisk på et billed på facebook hvor cecilie (din veninde, min tidlige stedsæster) sidder med mynthe og jeg syntes jeg kan genkende hende.. og først der så jeg mærket men det var nu ikke det der gjorde jeg genkendte hende det var mere hende søde ansigt..
    jeg har selv fregner og jeg var ked af dem da jeg var lille og yngre men jeg har vænnet mig til at være hende med fregnerne. og da jeg en dag hentede min venindes datter fra børnehave og et barn kom hen og spurte om jeg var et dalmantiner menneske og jeg blev egentlig bare glad for det er sådan jeg ser ud og folk kan kende mig på det..;)

    SvarSlet
  25. Kære Mynthe & Mor!
    Hvor er det dejligt et spørgsmål... det var netop det jeg faldt for da jeg så lille Mynthe første gang... Synes bare det klæder hende helt fantastisk, og det gør hende bare endnu mere unik! Da jeg hopped ind i blogland og så din dejlige datter, måtte jeg simpelthen vise hende Mynthe til min mor, med kommentaren, at jeg håbede at få så dejlig en datter... Min mor smeltede alså også bare over din lille Mynthe. Jeg kan sagtens (siger jeg uden at have børn - men forhåbentlig snart) sætte mig ind i hvordan det må være, man vil have en perfekt lille skabning. Men Mynthe er mere end perfekt og mærket markere da bare endnu mere hvor kær hun og køn hun egentlig er :)
    Knus Jeanette

    SvarSlet
  26. Uden mærket er det jo ikke Mynthe, og jeg har aldrig set det som andet end et ekstra charme-tegn hos din vidunderlige datter. Hun er perfekt lige som hun er!
    Undrer mig over hvad sådan en okkenok i Netto, får ud af at sige sådan noget. Tsk tsk tsk.
    Kh Berit

    SvarSlet
  27. Ved du hvad ? Mynthe er simpelthen så lækker. Og det der mærke du snakker om, hvor er det ? Jeg ser ikke længere mærket, for det er der jo bare. Jeg lagde mærke til det i starten, nok især fordi min egen Linus havde en stort storkebid lige midt i panden,da han blev født - det er blegnet med tiden, men titter frem når han bliver varm, har feber eller bliver rigtig vred/ked af det. Men mange folk har bare ingen skam i livet - de taler før de tænker på om de sårer nogen. Men husk at Mynthe er den skønneste lille pige, hun er din stolthed - med eller uden jordbærmærke - og som en anden skriver, så sig det er et kvalitetsstempel, den er god ;) Flot indlæg i øvrigt.

    SvarSlet
  28. Nej det er virkelig ikke så slemt.
    Mynthe er en utrolig køn lille pige, og jeg forstår dine bekymringer om mærket. Jeg ser ikke længere mærket, når jeg besøger din blog, og som sagt så er det en del af jeres datter. Og hvad så? Det forsvinder jo med tiden.Jeg synes den kommentar var totalt unødvendig og fræk! Hvad bilder hun sig ind? Og hvad er det lige som får folk til at være så pågående? Jeg kan ikke have det!

    Vil også gerne takke for den fine hårpynt, som du har sendt til os. Camille ville have hestehale og afprøvede elastikkerne med det samme.
    Så mange tak, det var virkelig sødt af dig!

    KH
    Karina

    SvarSlet
  29. Nogle børn er bare SÅ skønne at der skal et stempel til ;D

    - og sikke en kommentar sådan en gammel trunte kan komme med, helt uprovokeret... Sådan en gammel bedstemor kender jeg... (læs svigermor ;D ) som straks springer til konklusioner og udtalelser som man hverken har bedt om eller er interesseret i... De udtalelser siger mere om deres indre selvværd end om din skønne datter... husk det!

    Nå men, jeg lagde ikke så meget mærke til mærket.. før jeg læste "handlingen", for min mor led af en grum bindevævssygdom som så mere skrækkelig ud end psoriasis, da den lavede store sår overalt på kroppen og især i ansigtet... så jeg er nok lidt "vant" til at huden kan drille ejermanden... - men det der er jo blot et lille mærke, hun er stemplet "godkendt som xtra lækker" ;D

    Knus herfra :)

    SvarSlet
  30. Folk i dag har desværre en idé om at det er tilladt at sige alt, hvad der falder en ind.. Det har jeg selv mærket på egen krop..

    Med hensyn til din datters mærke, så ser man det da, ligesom alt muligt andet på hende, hendes fantastike øjne og bedårende smil f.eks.. Det er bare en del af hende og med til at gøre hende endnu mere unik..

    Og hvor er du i øvrigt en skøn mor at du forsvarer dit barn med næb og klør! Det er det en mor, der virkelig elsker sit barn skal gøre efter min mening!

    SvarSlet

Jeg elsker alle jeres søde kommentarer, og forsøger så vidt muligt at svare på hver enkelt men det tager måske lidt tid. Om ikke andet, læser jeg dem alle og sætter virkelig pris på at I har lyst til at kommentere - TAK :D