tirsdag den 16. februar 2010

Hudlæge

Idag har vi været til hudlægen for at få undersøgt Mynthes såkaldte jordbærmærke - vi går til tjek hver 2 måned, men ved sidste tjek var jeg lidt utilfreds med behandlingen hos hudlægen, så jeg fik tid hos en anden - som straks tog sagen alvorlig.
Det er nemlig sådan at Mynthe ikke er født med sit mærke, hun var ca 4 uger da det kom, og siden da er det vokset mere og mere, og er blevet meget markant i sit udseende og ændret form, hvilket det absolut ikke må, og da det også er begyndt at irritere og gøre ondt synes hudlægen at vi skulle have det scannet og tjekket af specialister for at være på den sikre side..

Så på torsdag går turen til Bispebjerg hospital hvor Mynthe skal tilses af forskellige læger og have scannet mærket for at udelukke "ubehageligheder"..
Man fjerner kun sådanne mærker hvis de indeholder noget dumt, ellers siger man at det går i sig selv inden skolealderen!

4 kommentarer:

  1. Ik så rart, når man ikke føler, at der bliver taget ordentlig hånd om den slags. Godt I fik tid hos en anden hudlæge så. Føler med jer og håber det bedste for jer og jeres lille Mynthe...
    Følger i øvrigt din blog med stor interesse!
    Kh. Malene

    SvarSlet
  2. Jeg krydser fingre for at der ikke er noget med Mynthe! (som jo er MINDST lige så lækker med mærket som uden)

    SvarSlet
  3. Hej Camilla,
    Hvor er det godt at I har fået en anden og mere professionel hudlæge - er det ikke utroligt med de læger, nogle af dem forstår bare ikke at sætte sig i forældrenes sted, når man kommer og er bekymret for det dyrebareste i ens liv!!! Men godt at høre at I har fundet en god læge...
    Jeg krydser fingre for at der ikke er nogle "ubehageligheder" i Mynthes jordbærmærke...og mærke eller ej - hun er da bare en skøn og glad pige, det skinner helt tydeligt igennem på billederne:-)
    Kærligst Malene

    SvarSlet
  4. Tak for jeres ord!
    Er også selv rigtig glad for vores lægeskift, også selvom der viser sig ikke at være noget synes jeg det er rart at få det tjekket hos nogle kyndige fagfolk.. (især som bekymrende mor)
    Jeg har faktisk aldrig rigtig lagt mærke til mærket, men her det sidste stykke tid hvor det er vokset og det er begyndt at irritere hende - lægger jeg mere og mere mærke til det!
    Men nu ser vi hvad de siger imorgen..

    SvarSlet

Jeg elsker alle jeres søde kommentarer, og forsøger så vidt muligt at svare på hver enkelt men det tager måske lidt tid. Om ikke andet, læser jeg dem alle og sætter virkelig pris på at I har lyst til at kommentere - TAK :D